I hht § 33 i batteribekendtgørelsen, skal producenter, importører og distributører i salgs- og informationsmateriale give slutbrugerne en del oplysninger vedr. miljø, håndtering mv. for så vidt angår udtjente batterier.
Der er ingen direkte formkrav til tekst i hht. batteribekendtgørelsens § 33.
Til brug for mærkningen kan Miljøstyrelsen dog godkende, at følgende tekst gives til slutbrugerne i hht. bekendtgørelsens § 33:
Batterier indeholder stoffer, der kan være skadelige for menneskers sundhed og for miljøet, hvis de ikke håndteres korrekt.
Batterier er mærket med nedenstående overkrydsede skraldespand. Den symboliserer, at udtjente batterier ikke må bortskaffes sammen med usorteret husholdningsaffald, men skal indsamles særskilt.
Nogle batterier er også mærket med den kemiske betegnelse Hg (kviksølv), Cd (cadmium) eller Pb (bly). Dette er særligt skadelige stoffer, og det er derfor vigtigt, at disse batterier bliver indsamlet. *Denne er kun nødvendig, hvis batteriet indeholder de pågældende stoffer*
Det vigtigt, at du afleverer dine udtjente batterier til de indsamlingsordninger, der er etableret. På denne måde er du med til at sikre, at batterierne genanvendes i overensstemmelse med lovgivningen og ikke unødigt belaster miljøet.
Vælg som afslutning én af følgende tre tekster (overskrift medtages ikke):
Alle kommuner har etableret indsamlingsordninger, hvor udtjente bærbare batterier bliver afhentet direkte fra husholdningerne, eller gratis kan afleveres af borgerne på genbrugsstationer og andre indsamlingssteder. Nærmere information kan fås hos kommunens tekniske forvaltning.
Udtjente bilbatterier kan bl.a. afleveres til værksteder, der tilbagetager bilbatterier, kommuner, der har etableret indsamling på fx genbrugspladser, eller til modtagepladser etableret af batteriproducenterne rundt om i landet.
Udtjente industribatterier kan afleveres til den producent eller importør, der oprindeligt har markedsført batteriet, eller til den producent eller importører, hvor der købes et nyt industribatteri.
Tilbage til indholdsoversigt
Elektrisk og elektronisk udstyr samt medfølgende batterier indeholder materialer, komponenter og stoffer, der kan være skadelige for menneskers sundhed og for miljøet, hvis affaldet ikke håndteres korrekt.
Elektrisk og elektronisk udstyr og batterier er mærket med nedenstående overkrydsede skraldespand. Den symboliserer, at elektrisk og elektronisk udstyr og batterier ikke må bortskaffes sammen med usorteret husholdningsaffald, men skal indsamles særskilt.
Nogle batterier er også mærket med den kemiske betegnelse Hg (kviksølv), Cd (cadmium) eller Pb (bly). Dette er særligt skadelige stoffer og det er derfor specielt vigtigt, at disse batterier bliver indsamlet. *Denne er kun nødvendig, hvis batteriet indeholder de pågældende stoffer*
Som slutbruger er det vigtigt, at du afleverer dine udtjente batterier til de ordninger, der er etablerede. På denne måde er du med til at sikre, at batterierne genanvendes i overensstemmelse med lovgivningen og ikke unødigt belaster miljøet.
Alle kommuner har etableret indsamlingsordninger, hvor kasseret elektrisk og elektronisk udstyr samt bærbare batterier gratis kan afleveres af borgerne på genbrugsstationer og andre indsamlingssteder eller bliver afhentet direkte fra husholdningerne. Nærmere information kan fås hos kommunens tekniske forvaltning.
Batteribekendtgørelsen (bekendtgørelse nr 1186 af 7. december 2009 om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer) trådte i kraft den 1. januar 2010.
Bekendtgørelsen kan ses på Retsinformation og Lovtidende.
Du kan få mere at vide om, hvordan producentansvarsordningen for batterier administreres i Danmark, ved at kontakte Dansk Producentansvars System:
Producers and importers are required to pay for the quantity of portable batteries and accumulators which they have placed on the market. The payment will be collected by SKAT.
Find out more about the new rules in this newsletter by the Danish EPA and SKAT
See the current payment rate for portable batteries and accumulators, which have been placed on the market. The Danish EPA regulates the payment rate once a year.
The rules are laid out in the Danish Statutory Order on Batteries, which implements the EU Battery Directive.