Vejledningen indeholder vejledning i, hvordan en brugerundersøgelse kan planlægges, gennemføres og afrapporteres, og er målrettet de kommuner, som anvender en abonnementsmodel
I bekendtgørelse om affald, der trådte i kraft den 1. januar 20121 og den politiske aftale fra 1. juli 2011, er det besluttet at kommunerne fra 1. januar 2012 skal etablere en tilmeldeordning for virksomheder, der ønsker adgang til genbrugspladserne. Efter den politiske aftale skal der være en nøje sammenhæng mellem den mængde affald, som virksomhederne afleverer, og den pris virksomhederne betaler for det. Tilmeldeordningen skal evalueres efter 2 år, idet det bl.a. skal opgøres, hvor storemængder erhvervsaffald, der modtages på genbrugspladserne og hvor mange virksomheder, der gør brug af ordningen. Endvidere -og især- skal det i evalueringen belyses, om gebyrerne for genbrugspladsordningen er kostægte, samt hvilke udgifter kommunerne har haft til administration af genbrugspladsordningen. Efter den politiske aftale skal dette belyses via brugerundersøgelser. Såfremt der vælges en abonnementsordning, skal der i de år, hvor man har en abonnementsmodel, jf. affaldsbekendtgørelsens § 641, gennemføres brugerunderundersøgelser på en eller flere af de genbrugspladser, som kommunens borgere og virksomheder anvender. Efter bekendtgørelsen skal brugerundersøgelserne danne grundlag for fordelingen af omkostninger mellem husholdninger og virksomheder, beregning af gebyrer og indeholde opgørelser af de mængder af affald, som forskellige kategorier af virksomheder vurderes at aflevere på genbrugspladserne på årsbasis. Resultatet af brugerundersøgelserne skal afrapporteres til Miljøstyrelsen i forbindelse med evalueringen.Dette dokument er således en vejledning i at udarbejde brugerundersøgelser på genbrugspladser Som supplement til vejledningen er der udarbejdet excel-skemaer, som kan anvendes til rapportering af brugerundersøgelsens resultater og til udregning af genbrugspladsgebyrer. Du finder skemaerne her:
Afrapporteringsskema genbrugsplads.xlsm
Den er målrettet de kommuner, der anvender en abonnementsmodel, og den indeholder vejledning i, hvordan en brugerundersøgelse kan planlægges, gennemføres og afrapporteres.1Affaldsbekendtgørelsen nr. 1415 af 12. december 2011, se bilag 1 med uddrag af relevante bestemmelser.
Se affaldsbekendtgørelsen på Retsinfo.