FAQ Affald fra skibe og havne

Et transportabelt toilet er defineret i ISO 8099 som en transportabel lukket opbevaringstank på højst 20 liter. Forskellen på en spand og en transportabel opbevaringstank er, at sidstnævnte er en lukket enhed. ISO 8099 sætter visse krav til transportable opbevaringstanke såsom maksimal kapacitet, ventilationsrørets minimumsdiameter.
Tanken må ikke være forsynet med pumpe. Et transportabelt toilet regnes således for toilet med opbevaringstank, men skal ikke være forsynet med et koblingsled. Det kan både anvendes i nye og eksisterende fartøjer, dog skal et sådant toilet i nye fartøjer opfylde ISO 8099.

Oplysninger om den tekniske standard ISO 8099 kan fås på Helsinki-konventionens hjemmeside

Nej, Søfartsstyrelsen har ikke godkendt anlæg til udtømning af kloakspildevand fra mindre fartøjer.

Ja, hvis målene ligger indenfor standardmålene. På den måde sikres det, at et mobilt anlæg, som f.eks. en slamsuger kan tilsluttes koblingsleddet.

Havnene, herunder lystbådehavnene, har siden 1983 været forpligtet til at kunne modtage kloakspildevand fra transportable toiletter. Det anbefales, at havnen opsætter en udslagsvask til formålet, alternativt kan de tømmes via et sugeanlæg. Det tilrådes ikke, at de transportable toiletter tømmes i havnens toiletter.

I medfør af § 1, stk. 3 i modtagebekendtgørelsen kan havne og virksomheder i fællesskab oprette og drive modtageanlæg.
Muligheden for samarbejde var ikke nævnt i de to oprindelige bekendtgørelser – fra midten af 80erne - om modtagefaciliteter, men var nævnt som en mulighed i vejledningen om modtageordninger (vejledning af 3. maj 1981). Det anføres således blandt andet i punkt 9: "Spørgsmålet om muligheden for og hensigtsmæssigheden af helt eller delvis fælles løsninger bør under hensyntagen til de stedlige forhold indgå i havnebestyrelsens overvejelser om etablering af modtageanlæg".
Spørgsmålet om samarbejde er naturligvis i dag mest relevant med hensyn til lystbådehavnenes etablering af modtageanlæg for kloakspildevand. Det er desværre ikke muligt at angive en bestemt grænse i form af maksimal afstand eller sejltid for, hvornår samarbejde mellem to havne er acceptabelt.
Naturligvis bør forhold vedrørende unødig forsinkelse indgå i overvejelserne, jf. spørgsmålet om dette. Herudover bør spørgsmålet om økonomi naturligvis indgå, således skal modtageordningen ikke dimensioneres, således at den kan klare enhver spidsbelastningssituation.
De havne, der ønsker at samarbejde, må skønne over antal anløb, der forventes af lystbåde med opsamlingstanke til kloakspildevand. Ligeledes må der skønnes over fordelingen af anløb.

I tvivlspørgsmål anbefales det, at havnene henvender sig til Miljøstyrelsen.

 Imedfør af § 13, stk. 1 i modtagebekendtgørelsen skal håndteringen af alt driftsaffald fra skibe være indeholdt i den normale havneafgift, det vil sige omfattet af "no special fee"-princippet. Derimod kan der kræves betaling for aflevering af lastrester. Havnen kan dog under visse omstændigheder kræve særskilt betaling for modtagelse af driftsaffald.

Det er havnene, der skal levere pumpekapaciteten, idet der ikke er krav til, at skibe under 200 BRT har pumpe-kapacitet, jf. Søfartsstyrelsens tekniske forskrift nr. 10 af den 4. april 2000. Miljøstyrelsen har ved brev af 19. oktober 2000 orienteret kystkommunerne og lystbådehavnene om dette forhold.

Der er ikke krav om at en lystbådehavn skal have særligt udstyr til at hente disse typer affald. Det fremgår af § 6, stk. 3 i modtagebekendtgørelsen

Nej, kloakspildevand er kun vand fra toiletter og lign. jf. havmiljølovens § 20. Vand fra køkkenvaske og lignende betegnes ofte som gråt spildevand. Der er ikke afleveringspligt for denne type spildevand.

Ja, en havn kan vælge at reducere havnetaksten for skibe, der er bygget således, at de frembringer mindre mængder affald, eller er bygget således, at en eller flere affaldstyper ikke forekommer på skibet.

Det kan der ikke svares generelt på, idet det beror på en drøftelse mellem havnebestyrelsen og kommunalbestyrelsen, der er ansvarlig for håndtering af spildevand. Det indsamlede kloakspildevand skal bortskaffes efter reglerne i spildevandsbekendtgørelsen (Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 501 af 21. juni 1999.) Havnebestyrelsen er ansvarlig for at bortskaffelsen foregår på den korrekte måde.

Ordningerne skal være til rådighed for de skibe, der normalt anløber havnen. Hvis havnen f.eks. ønsker at lukke den stationære ordning om vinteren, må der være mulighed for aflevering på andre måder. Det er op til havnebestyrelsen i samarbejde med havnens brugere at tilrettelægge ordningerne, så de modsvarer behovet på et givent tidspunkt af året. Tilsvarende er det op til havnebestyrelsen i samarbejde med havnens brugere at aftale havnens arbejdstid, så den modsvarer behovet.

Der findes ingen regler i lovgivningen herom. Det er kommunalbestyrelsen, som fastsætter reglerne under hensynstagen til spildevandsanlæggets kapacitet, den samlede mængde kloakspildevand, som afleveres, det eventuelle tidspunkt, der afleveres på mv. samt rensningsanlæggets art og måden, hvorpå tilledningen kan ske eller foregår. Der henvises til Miljøstyrelsens vejledning nr. 6/1994 om tilslutning af industrispildevand til kommunale spildevandsanlæg. Heri er også beskrevet, hvad kommunalbestyrelsen skal være opmærksom på, når modtageanlægget for kloakspildevand skal tilsluttes til det offentlige kloaknet.