Fastlæggelse af oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger

For at kunne vurdere behovet for oprensning af en grundvandstruende jordforurening, er det nødvendigt at kende sammenhængen mellem koncentrationen i forureningspunktet (kilden) og koncentrationen i grundvandet i kontrolpunktet placeret godt 100 m nedstrøms forureningen. I forbindelse med store forureningssager bliver sådanne sammenhænge oftest vurderet ud fra avancerede stoftransportmodeller. På mindre sager derimod er der typisk ikke økonomi til opstilling af sådanne modeller, dvs. at beslutninger om at fjerne/afværge de mindre og mellemstore forureninger risikere at blive truffet på et forholdsvist tyndt og uensartet grundlag. Målet med rapporten har været at få opstillet en metode til fastlæggelse af oprensningskriterier til brug for de mindre og mellemstore forureningssager.

Den opstillede metode involverer følgende trin: Opstilling af konceptuel model for lokaliteten, definition af kontrolpunkter, definition af krav i kontrolpunkter, transformation af krav i kontrolpunkter (valg af beregningsmodel, parametervalg, vurdering af usikkerheder), samt dokumentation.

Metoden er blevet afprøvet på 5 forurenede lokaliteter, der bredt repræsenterer den danske geologi og hydrogeologi, og forureningstyper.  I den forbindelse er der benyttet forskellige udvaskningsmodeller (JAGG1.5, REMChlor, RISC4, ConSim og DTUV1D) til at belyse transformationen af grundvandskravene tilbage til forureningens udgangspunkt.

Resultater fra udvaskningsmodellerne viser, at der i mange tilfælde kræves meget høje oprensningsgrader (over 99%), hvis man skal kunne overholde grundvandskvalitetskrav i kontrolpunktet godt 100 m nedstrøms forureningen. Opstilling af oprensningskriterier udfordrer således den nuværende placering af kontrolpunktet samtidig medvirker den til en diskussion af, hvordan vi får mest oprensning for pengene, og til hvordan regionerne kan prioritere indsatsen for de mindre og mellemstore forureningssager, der truer grundvandet.