Rækker REACH ud til forbrugeren?

Forbrugerne har med REACH fået rettigheder til, at få oplysninger om tilstedeværelse af problematiske kemikalier i de produkter de køber. Indtil videre har interessen for at benytte denne rettighed været meget ringe.

Projektets formål har være:

- at lave en lille indledende undersøgelse af  forbrugerforventninger til REACH
- at udarbejde et udkast til en butiksguideline om REACH
- at diskutere udkastet med et antal detailhandelsvirksomheder

Forbrugerundersøgelsen i projektet viser, at forbrugerne generelt ikke ved, at REACH giver muligheder for at få oplysninger, om produkters indhold af særlig problematiske kemiske stoffer.

De tre workshops for butikker har vist, at den enkelte butik ikke har ressourcer til at være eksperter omkring særligt problematiske stoffer. Ansvaret for at fremskaffe og opdatere viden om det enkelte produkts indhold af problematiske kemikalier, ligger mest hensigtsmæssigt hos den der importerer produktet. Butikken skal dog altid kunne sørge for formidling af et svar til forbrugeren.

Kandidatlisten med de særligt problematiske kemikalier er kompliceret at forholde sig til både for butikker og forbrugere. Specielt er det ikke enkelt at forstå, hvilke stoffer der er omfattet og hvor de findes.

Den indbyggede svarfrist på 45 dage er en medvirkende årsag til den yderst moderate interesse.

Projektet har vist, at det ikke er ude i den enkelte butik der skal være et beredskab til at håndtere forbrugerhenvendelser om problematiske kemiske stoffer. Behovet for informationer ligger mere hos indkøberne i detailhandelskæderne. Indkøberne mangler den viden, der sætter dem i stand til at stille krav til importørerne. Desuden mangler de viden til at kunne håndtere besvarelser af forbrugerhenvendelser.