Bekæmpelsesmidler er både biocider og pesticider. Biocider som træbeskyttelsesmidler, rottegift, bundmaling til skibe og algemidler er eksempler på produkter med bekæmpelsesmidler, som mange mennesker har brugt i kampen mod bakterier, svampe eller alger. Det smarte ved bekæmpelsesmidler er, at de er designet til at bekæmpe uønskede, levende organismer, men nogle af midlerne har uacceptable effekter for menneskers sundhed og for miljøet.
Midler skal godkendes før brugMiljøstyrelsen har ansvaret for de kemiske og mikrobiologiske bekæmpelsesmidler. Kemikalielovens godkendelsesordninger for pesticider og biocider sikrer, at midlerne ikke sælges og anvendes i Danmark, før Miljøstyrelsen har vurderet, om der er problemer for sundhed eller miljø. Hvis et middel skal godkendes, skal tre vigtige forhold være i orden: Det skal være effektivt til sit formål, det må ikke skade sundhed eller miljø, og endelig har ansøgerne – typisk virksomheder – ansvaret for at give Miljøstyrelsen de nødvendige oplysninger.
EU-lister vigtigt omdrejningspunkt De danske godkendelsesordninger er forankret i EU-lovgivningen – biociddirektivet og plantebeskyttelsesmiddeldirektivet – og reguleringen i de to direktiver ligner hinanden. Begge opererer med et såkaldt positivlisteprincip, der indebærer, at alle aktivstoffer først skal vurderes fælles i EU. Kun hvis de kan godkendes der, må aktivstofferne indgå i de konkrete midler, som godkendes i medlemslandene. Midler med aktivstoffer, som ikke er på EU's positivlister, må ikke sælges på EU-markedet. En stor del af godkendelsesarbejdet med bekæmpelsesmidler foregår derfor i EU, hvor landene løbende forhandler og stemmer om hvert enkelt aktivstof. Miljøstyrelsen står for det løbende arbejde med direktiverne i EU-regi.
Pesticidforbruget skal ned Miljøstyrelsen arbejder samtidig for at få nedbragt skadevirkninger af pesticider, som det fremgår i regeringens plan Grøn Vækst, der gælder for 2010-2015. Med Grøn Vækst indføres en ny indikator for pesticidforbruget kaldet belastningsomfang, der medregner størrelsen af usprøjtede arealer, som vil få pesticidbelastningen ned. Grøn Vækst indeholder et række initiativer, der skal nedbringe pesticiders belastning af miljø og sundhed. I foråret 2007 fornyede miljøministeren, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner en succesrig aftale fra 1998 om at afvikle brugen af plantebeskyttelsesmidler på offentlige arealer.
Udfordringer i horisonten Med Grøn Vækst bliver der sat en række nye tiltag i søen, der skal reducere pesticidforbruget og pesticidbelastningen af hensyn til menneskers sundhed og miljø. Integreret plantebeskyttelse er i fokus, og randzoner langs vandløb og søer må ikke sprøjtes. Samtidig indføres der et nyt differentieret afgiftssystem for pesticider, så de mest problematiske midler pålægges den højeste afgift, og der indføres skærpet kontrol af ulovlig import. Pesticiddelen af Grøn Vækst skal midtvejsevalueres i 2013.
Efter kl. 16 kontakt pressechefen på 41 31 85 70