Globale miljøkonventioner

Få et overblik over de internationale miljøkonventioner, som udgør rammen for Miljøstyrelsens daglige arbejde med miljø. 

Miljøskadelige stoffer spredes gennem luft og vand og respekterer ikke landegrænser. Derfor spiller internationalt vedtagne konventioner en central rolle i Miljøstyrelsens arbejde.

Konventionerne er enten globale eller regionale afhængig af miljøproblemets karakter, og de har som regel udspring i FN. Konventionerne har ofte navn efter det sted, hvor de er blevet vedtaget og underskrevet.

Miljøstyrelsen bidrager til at administrere miljøkonventionerne på regeringens vegne og deltager både i de forhandlinger, der går forud for vedtagelse af en international konvention eller protokol, og i den efterfølgende videreudvikling af konventionen.

Kemikalier og pesticider
Stockholmkonventionen fra 2001 drejer sig om svært nedbrydelige organiske miljøgifte (persistent organic pollutants). Den omfatter nu 12 farlige stoffer, blandt andet PCB, DDT og dioxin, og midt i 2010 kommer ni yderligere stoffer til. Konventionen regulerer anvendelse, produktion, import og eksport af stofferne.

Rotterdamkonventionen fra 1998 handler om en procedure for import og eksport af visse farlige kemikalier og pesticider i forbindelse med international handel, og den omfatter både industrikemikalier, pesticider og pesticidblandinger.

Wienkonventionen og Montrealprotokollen fra 1987 regulerer anvendelsen af ozonlagsnedbrydende stoffer, blandt andet drivhusgasser. Montrealprotokollen har haft den positive virkning, at en lang række ozonlagsnedbrydende stoffer, for eksempel CFC-gasser, er blevet udfaset.

Affald
Baselkonventionen fra 1989 om affald er mest kendt for sit forbud mod at eksportere farligt affald ud af OECD-landene til fattige lande. Formålet med konventionen er at regulere grænseoverskridende transport af farligt affald.

Luftforurening
Genevekonventionen fra 1979 er vedtaget i FN-regi og drejer sig om langtrækkende, grænseoverskridende luftforurening. Konventionen danner blandt andet ramme for tre protokoller om emission af svovldioxid, kvælstofoxider, flygtige organiske kulbrinter og ammoniak om POP-stoffer (svært nedbrydelige organiske forurenende stoffer)og tungmetaller.

Miljørrettigheder
Århuskonventionen fra 1998 drejer sig om borgernes miljørettigheder. Konventionen handler om borgernes adgang til miljøoplysninger, adgang til at deltage i beslutninger på miljøområdet og adgang til at klage og få en domstilsprøvelse.