Forureneren betaler – også Mærsk

Svar på leder og artikler i Ekstra Bladet d. 15. juli 2005

EB stiller i leder og artikler 15.7 spørgsmålstegn ved Miljøstyrelsens tilsyn med offshoreanlæg, men kritikken beror på en række misforståelser:

Tilsyn og egenkontrol
Præmissen for Ekstra Bladets leder er forkert. Mærsk Olie og Gas tjekker ikke sig selv i højere grad end mange andre forurenende virksomheder. Det er heller ikke "mageløst" at en forurenende virksomhed bliver pålagt at betale for de nødvendige undersøgelser af egen forurening. Det er derimod i god overensstemmelse med "forureneren betaler"-princippet, og er desuden specifikt anført i havmiljølovens §30 stk. 3.

Det er et helt almindeligt anerkendt princip ved tilsyn og myndighedskontrol af forurening fra virksomheder at dette baseres på egenkontrolsystemer hos virksomhederne. Uden en sådan systemkontrol ville det være alt for let at snyde – stikprøver på gammeldags vis er ikke længere tilstrækkeligt ved komplicerede industrianlæg, og slet ikke når man som ved olieplatformene ikke kan komme uanmeldt.

Egenkontrolsystemerne godkendes på forhånd af Miljøstyrelsen, og Miljøstyrelsens gennemgår systematisk rapporter, lister over målinger, sammenligning af oplysninger o.l. Manuelle enkeltstikprøver ville give et for tilfældigt billede og ikke give tilstrækkelig nytteværdi i forhold til indsatsen.

Miljøstyrelsen skal naturligvis acceptere den institution, som virksomheden har valgt til undersøgelser af havmiljøet. Miljøstyrelsen har ikke indvendinger overfor DHI Vand og Miljø, som Mærsk har valgt til løsning af den omtalte opgave, eftersom deres laboratorieaktiviteter er godkendt (akkrediteret) af DANAK.

Miljøeffekters udstrækning og placering af referencestationer
EB forsøger at så tvivl om en enkelt sætning i Miljøstyrelsens pressemeddelelse den 27. juni, hvor det hedder: "Generelt viser undersøgelserne, at effekten på havmiljøet er lille og kan begrænses til et område på op til 1.000 meter omkring platformen". Dette er fortsat korrekt – effekten er lille og generelt er dyrelivet på havbunden kun påvirket op til 1.000 meter. Men som det fremgår af det notat, som blev udsendt sammen med pressemeddelelsen, så foretages der løbende en række omfattende undersøgelser af havmiljøet omkring mange forskellige boreplatforme, og i visse tilfælde findes effekter op til 5.000 meter fra platformene, nemlig i form af barium, der stammer fra boring af brønde. Men der er forskel på forekomsten af et stof og så konkrete effekter på dyrelivet. Barium betragtes ikke i sig selv som en miljøgift, og forekomsterne ud til 5000 m har ikke givet anledning til miljøeffekter af betydning.

Retningslinier for undersøgelserne
EB kritiserer også, at undersøgelserne er udført efter "gamle" danske retningslinier og ikke de internationale OSPAR-guidelines. Fakta er, at undersøgelserne hidtil er blevet udført efter Miljøstyrelsens retningslinier fra 1988, som er en dansk oversættelse af OSPARs 1988-retningslinier tilrettet efter de danske forhold i Nordsøen. Indholdsmæssigt er der ingen væsentlige afvigelser i forhold til OSPARs retningslinier.

OSPAR vedtog i sommeren 2001 opdaterede retningslinier som indholdsmæssigt heller ikke adskiller sig væsentligt fra 1988 retningslinierne. Miljøstyrelsen bad i 2002 Mærsk Olie og Gas om at iværksætte undersøgelser, og da der ikke forelå en dansk version af de nye retningslinier bad Miljøstyrelsen om at de danske retningslinier fra 1988 blev anvendt. De næste undersøgelser i 2006 vil ske efter OSPARs seneste opdaterede guidelines fra 2004.

Tilbage står, at Danmark, som tidligere anført, fører tilsyn på samme grundlag som andre Nordsø-lande, fx Holland, Norge og UK.