Miljøstyrelsen manipulerer ikke

Af underdirektør Helge Andreasen, Miljøstyrelsen
Indlæg sendt til Politiken den 7. november 2004

Politiken har de seneste uger bragt flere artikler om kemikalier i cremer og kosmetik, herunder artikler, hvor Miljøstyrelsen anklages for manipulation.

Det er alvorlige anklager, som giver stof til eftertanke. Dels om hvor vanskeligt det er at bidrage til, at viden om miljø og sundhed formidles på en afbalanceret og nuanceret måde. Dels om vi kunne have ageret anderledes eller bedre.

Set i bakspejlet erkender jeg, at den pressemeddelelse, som vi udsendte (19.10) som svar på artikler i bl.a. Politiken og på TV2s hjemmeside, kunne have været mere klar.

Pressemeddelelsen fokuserede på phthalater i kosmetik (fordi flere medier fejlagtigt skrev, at der er skadelige phthalater i kosmetik). Desuden fokuserede den på konserveringsmidler og parfumestoffer, som vi ved kan være problematiske på grund af risikoen for allergi. Vi erkender, at det kunne have været hensigtsmæssigt specifikt at nævne parabener og henvise til vores vurdering af sikkerheden ved brugen i kosmetik. Den viser, at der på det foreliggende grundlag ikke er grund til at antage, at det er farligt at bruge kosmetik, der indeholder parabener. Vi skulle heller ikke så kategorisk have skrevet at phthalater, der er fundet i kvinders blod og urin, ikke kan stamme fra kosmetiske produkter. Det kan de godt – men de skadelige phthalater, som er vurderet til at have skadelige effekter på forplantningsevnen kan ikke stamme fra kosmetik..

Men var det manipulation? Nej – det mener vi er at skyde langt over målet.

Det er vigtigt at holde sig for øje, at der er mange forskellige typer phthalater. Nogle er vist skadelige i dyreforsøg, andre ved vi meget lidt om. Der findes skadelige phthalater i neglelak, men selvom denne anvendelse i sig selv ikke udgør en risiko bliver den forbudt til foråret.

Derudover bruges der phthalater som denatureringsmidler f.eks. i parfumer, men det er en anden type phthalater og deres anvendelse i kosmetik er blevet vurderet til at være sikker af den videnskabelige komite i EU.

Generelt anbefaler Miljøstyrelsen, at man undgår unødvendig kemi i sin hverdag specielt til børn, da de er mere følsomme og udsættes for større mængder i forhold til deres kropsvægt.

I øvrigt er det vigtigt at pointere, at selvom vi havde haft en anden balance i pressemeddelelsen, så ville hovedbudskabet være det samme: Cremer er ikke farlige. Et budskab, der var vigtigt at få ud, eftersom bl.a. TV2 skrev, at cremer er "livsfarlige".

Politiken har også to gange (24.10 og 1.11) skrevet, at Miljøstyrelsen i sin pressemeddelelse har taget forskningsleder Henrik Leffers fra Rigshospitalet "til indtægt for noget, han ikke kan stå inde for". Det er ikke korrekt. Miljøstyrelsen tager i pressemeddelelsen kun Henrik Leffers til indtægt for et citat, som han godkendte personligt - ligesom han havde fået hele pressemeddelelsen til gennemlæsning. Siden hen har han overfor os bekræftet, at han står inde for citatet (ligesom han har godkendt ordlyden af ovenstående afsnit i dette indlæg).

Det betyder naturligvis ikke, at Henrik Leffers er enig i alt, hvad Miljøstyrelsen siger og gør - og Henrik Leffers har andre synspunkter i sagen.

Men tager vi ham for indtægt for noget, han ikke står inde for? Nej.

Politiken nævner (1.11.) konkret en klage fra Danmarks Aktive Forbrugere over vådservietterne Natusan Baby Extracare Wipes, som indeholder et stof (IPBC), der iflg Politiken er forbudt. Det er ikke korrekt i denne sammenhæng. Stoffet er forbudt i kosmetik, der er beregnet til læberne, ja, men ikke i f.eks. vådservietter. Det er derfor Miljøstyrelsens vurdering, at der ikke er grundlag for at skride ind. Afgørelsen er dog p.t. påklaget til Miljøministeriets departement.

Desuden har producenten allerede i august frivilligt stoppet salget af produkterne, på grund af jodidindholdet. En væsentlig kendsgerning, som Politiken er bekendt med, men undlader at dele med læserne.

Artiklerne kunne give det indtryk, at Miljøstyrelsen ikke har styr på sin myndighedsopgave. Det er ikke tilfældet. Miljøstyrelsen har en klar strategi.

Vi fører løbende tilsyn med produkterne, og skrider ind, hvis loven overtrædes. Vi får årligt ca. 200 henvendelser om kemiske produkter fra bl.a. forbrugere og prioriterer dem alt efter sundhedsfaren. De sager, hvor der er størst sundhedsfare, kommer øverst i bunken. Vi tager konkret stilling i alle sager.

Miljøstyrelsen løser sin opgave som myndighed på kemikalieområdet med udgangspunkt i den tilgængelige videnskabelige dokumentation. Vi følger ny viden på området så tæt som muligt. Og det gælder også de kommende undersøgelser, som Politikens artikler tager udgangspunkt i. Når resultaterne foreligger vil de indgå i det vidensgrundlag, som reglerne i EU udarbejdes på.

Det betyder ikke, at vi ikke har fokus på de mistænkte stoffer. Tværtimod så advarer vi konsekvent om, at man som forbruger bør undgå unødvendig kemi. Og vi følger forskningen nøje.