Fakta om vindmøllestøj

Læsere af Berlingske Tidende søndag d. 30. september efterlades fejlagtigt med det indtryk, at Miljøstyrelsen har grebet sine konklusioner omkring støjgrænser for vindmøller ud af den blå luft. Det er på ingen måde tilfældet.

I Miljøstyrelsen tager vi gener ved støj dybt seriøst – hvad enten støjen kommer fra trafikken eller fra vindmøller. Vi fastsætter grænseværdier ud fra den bedste faglige viden på området og tillader ikke urimelig støj. Vores målsætning er, at grænseværdierne skal afspejle den støjpåvirkning, der er miljømæssigt og sundhedsmæssigt acceptabel. Vi kan ikke gøre Danmark lydløs, men vores opgave er at fastsætte grænseværdier, der selvsagt skal være solidt fagligt underbyggede og samtidig sikre, at borgerne kan bo i deres hjem og færdes i trafikken, uden at støjen tager overhånd.

Påstanden i Berlingske Tidendes artikel er, at Miljøstyrelsen er på fagligt gyngende grund, når vi siger, at der ikke vil være problemer for naboerne med lavfrekvent støj fra vindmøller, så længe møllerne holder sig indenfor de almindelige støjgrænser. Miljøstyrelsen har ifølge artiklen fejl- eller overfortolket de undersøgelser, der danner det faglige grundlag for bekendtgørelsen om støj fra vindmøller.

Miljøstyrelsen har ganske rigtigt bygget sine grænseværdier og anbefalinger på en række undersøgelser. Men undersøgelserne er hverken blevet fejl- eller overfortolket.

For at tage Miljøstyrelsens egen undersøgelse først, så har den set på, om der med de nye store, moderne vindmøller kunne opstå problemer med lavfrekvent støj fra møllerne. Miljøstyrelsen henvendte sig til fabrikanterne og fik adgang til 21 støjmålinger fra 10 forskellige vindmøller, og på det grundlag beregnede vi den forventede indendørs støj i flere forskellige afstande. Vi brugte endda en metode, som egentlig er beregnet på huse langs kysten med store vinduer og panoramaudsigt over havet - forhold der gør at lyden lettere slipper ind. De fleste normale huse - og altså også naboerne til vindmøller - har bedre isolation mod støj, og der var dermed en betragtelig sikkerhedsmargin i beregningsmetoden.

Ved at analysere på de mange data kunne vi se, at vindmøller, der netop overholder den højeste af støjgrænserne for vindmøller, ud fra beregningsforudsætningerne i gennemsnit ville give et indendørs niveau af lavfrekvent støj på 20,7 dB. Den anbefalede grænseværdi for lavfrekvent støj er på 20 dB. Der var altså tale om en relativt beskeden overskridelse af grænseværdien, og når vi så lægger til grund, at der er lagt en særligt stor sikkerhedsmargin ind i beregningsmetoden, kunne vi med god sikkerhed vurdere, at der ikke forventes problemer med lavfrekvent støj fra vindmøller, der overholder bekendtgørelsens støjkrav.

Ud over vores egen undersøgelse har vi også set på to danske undersøgelser af lavfrekvent støj fra vindmøller. Den ene er udført i samarbejde mellem Elsam Engineering A/S og Aalborg Universitet, hvor støj både fra kraftvarmeværker og vindmøller blev målt i boliger eller kontorer i nærheden. Ved målingerne på vindmøller var kun ét resultat på kanten af den anbefalede grænseværdi på 20 dB, og måleteknikeren vurderede at støjen snarere stammede fra den stærke blæst end fra vindmøllen. Elsam Engineering konkluderer fra undersøgelsen: "Med hensyn til den lavfrekvente støj har alle målingerne vist, at niveauet fra de omhandlede anlægstyper overholder de af Miljøstyrelsen anbefalede grænseværdier for lavfrekvent støj". Det kan derfor undre, at professor ved Aalborg Universitet Henrik Møller i artiklen udtaler, at universitetet ikke har lavet undersøgelser, der kan bruges i denne sammenhæng.

Den anden undersøgelse stammer fra en konkret sag fra Storstrøms Amt, hvor der var klaget over netop lavfrekvent støj fra vindmøller. Her fandt konsulenten, at støjen fra møllerne var tydeligt lavere end Miljøstyrelsens grænseværdier.

Endelig har vi inddraget resultaterne fra en omfattende engelsk undersøgelse af støjen hos naboer ved tre mølleparker, hvor der var klaget over lavfrekvent støj. Ved alle målinger, som var udført efter Miljøstyrelsens retningslinier, var den lavfrekvente støj alle steder lavere end vores laveste anbefalede grænseværdi på 20 dB.

Når Miljøstyrelsen vurderer, at der ikke er grund til at indføre nye regler specielt for lavfrekvent støj fra vindmøller, så er det altså langtfra det 'mysterium', som Berlingske Tidende betegner det. Det er solidt fagligt underbygget. Dermed ikke sagt, at der ikke findes mennesker, der er generet af lavfrekvent støj. Men vi følger stadig med i den nye viden, der kommer på området, og tager stilling til, om reglerne kan forbedres. Vi følger eksempelvis lige nu et projekt om lavfrekvent støj fra vindmøller, som konsulentfirmaet DELTA laver i samarbejde med Aalborg Universitet. Det projekt vil yderligere styrke grundlaget for regulering af støjen fra vindmøller – som også naboer til vindmøller kan være trygge ved.

Læs Miljøstyrelsens undersøgelse fra 2005 her.