Pressen inviteres til pressemøde om MiljøMatch2005, en konkurrence hvor Anders Lund Madsen, Anja Philip, Annette Heick, David Owe og Søren Østergaard hver dag i en uge skal kæmpe om at tage mest muligt ansvar for miljøet. Miljøminister Connie Hedegaard skyder konkurrencen i gang
Torsdag den 24. november 2005 kl. 17.15 i Irma i Illum.
Her får deltagerne i konkurrencen til opgave at købe ind til hverdagsformål på den mest miljøvenlige måde. Deltagernes valg bliver bedømt af dommerne i konkurrencen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening Poul Henrik Harritz, miljøkonsulent i Informationscentret for Miljø og Sundhed Hanne Svenningsen og chefredaktør på bladet Tænk Pernille Tranberg.
MiljøMatch2005 er en del af kampagnen "Grønt Ansvar - gør en forskel", som Miljøministeriet har lanceret for at få fokus på den enkelte borgers muligheder for at vælge miljørigtigt i hverdagen. På hjemmesiden www.groentansvar.dk kan man få mere end 100 gode råd om miljøvenlig adfærd og se beregninger på miljøgevinsterne ved ændret adfærd.
Tilmelding og yderligere oplysninger: Kommunikationsmedarbejder Tine Uldahl Lund, Miljøstyrelsen, tlf. 32 66 03 50.
Det betyder, at der kan være links til websider eller dokumenter, som er døde. Links i de gamle pressemeddelelser vedligeholdes ikke.