Miljøstyrelsen

Servicenavigation

  • Nyheder
  • Lovstof
  • Annoncering
  • Publikationer
  • Kontakt
  • Om Miljøstyrelsen
  • Sitemap
  • English

Detajlenavigation

  • Virksomhed & Myndighed
  • Borger
  • Ny karriere
  • Presse

Du er her:

Forside●Nyheder●Pressemeddelelser●Arkiv : 1997 - 2005●2002

Værktøjer

  • Del
  • Udskriv
  • Abonnér
  • Læs op
Luk
  • Facebook
  • Email
  • LinkedIn
  • Twitter

Venstrenavigation

Nyheder

  • Pressemeddelelser
    • 2013
    • 2012
    • 2011
    • 2010
    • 2009
    • 2008
    • 2007
    • 2006
    • Arkiv : 1997 - 2005
      • 2005
      • 2004
      • 2003
      • 2002
      • 2001
      • 2000
      • 1999
      • 1998
      • 1997
  • Miljøstyrelsens nyheder
  • Nyhedsbreve
  • Abonnér på nyheder
  • Kommentarer fra Miljøstyrelsen

Ny kampagne siger pænt farvel til PVC-affald og imprægneret træ

07.10.2002

Affald af PVC og imprægneret træ må ikke smides i skraldespanden. Det skal afleveres til genanvendelse eller deponering, f.eks. på den lokale genbrugsstation, da det giver store miljøproblemer på affaldsforbrændingsanlæggene. Miljøstyrelsens nye kampagne skal hjælpe borgerne med at få alt fra udtjente badebolde og regnfrakker af PVC til brædder af imprægneret træ sorteret fra, så færre miljøbelastende stoffer går op i røg og forurener vores miljø.

Efteråret er oprydningstid i hus og have, hvor mange "gør-det-selv"-projekter skal afsluttes, før vinteren kommer. Nye tagrender sættes op, inden regnen for alvor sætter ind, hullede badedyr smides ud, og de møre brædder i terrassen skiftes ud. Alt sammen typiske produkter, der er lavet af PVC eller imprægneret træ, der indeholder miljøbelastende stoffer. Derfor må de ikke køres til forbrænding.

Fra i dag stiller Miljøstyrelsen skarpt på vores affald af PVC og imprægneret træ via kampagnen "Sig pænt farvel… til PVC-affald og imprægneret træ". I en pjece sendt til alle landets kommuner, affaldsselskaber og grønne guider kan man se billeder af typiske produkter af PVC, for eksempel ledninger, vinylgulve og telte og af imprægneret træ, som ofte har været anvendt udendørs. "Mange af os har produkter af PVC og imprægneret træ derhjemme, som vi skal huske at få pillet fra, når de ender deres dage som affald", siger Miljøstyrelsens direktør Steen Gade, der håber, at kampagnen vil få endnu flere danskere til at sortere de to affaldstyper fra, så de ikke fyres af på forbrændingsanlæggene og giver miljøproblemer som for eksempel mere røggasaffald med tungmetaller i, der skal deponeres særskilt.

I 1997 blev der skønsmæssigt produceret ca. 34.000 tons PVC-affald, der stammer fra både bygge- og anlægssektoren, industrien og husholdningerne. Og man forventer, at mængden af kasseret imprægneret træ og PVC-affaldet fra især bygge- og anlægssektoren vil stige i de kommende år. Denne kampagne er blot et af de initiativer, der sammen med nye behandlingsteknologier og udvikling af alternative produkter skal mindske miljøproblemerne med affald af PVC og imprægneret træ. "Vi arbejder målrettet på at mindske de miljøproblemer, der knytter sig til PVC. Det er meget vigtigt, at brugen af miljø- og sundhedsbelastende stoffer bliver afviklet, og at vores forbrændingsanlæg holdes fri for både PVC-affald og imprægneret træ, så mindst muligt brændes af, siger Steen Gade.

Kommunerne har siden april 2001 haft pligt til at etablere ordninger, der sikrer, at PVC-affald sorteres til hhv. genanvendelse og deponi og imprægneret træ sorteres til deponi. Og da kommuner og affaldsselskaber står for affaldshåndteringen herhjemme, er de blevet varslet om Miljøstyrelsens kampagne på forhånd, så de er klar til at hjælpe kommunens borgere med spørgsmål om sortering og aflevering. Da håndværkere i stor stil støder på PVC-affald og imprægneret træ i deres arbejde, har Miljøstyrelsen gjort en ekstra indsats for at få budskabet ud til dem via blandt andet annoncer i deres fagblade.

Yderligere oplysninger: 
Lone Kielberg, Miljøstyrelsens Erhvervsaffaldskontor
tlf. 32 66 01 88. 
Se også Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk/Affald/01030700.htm

Sidebar

Bemærk: Du er i arkivet for ældre pressemeddelelser

Det betyder, at der kan være links til websider eller dokumenter, som er døde. Links i de gamle pressemeddelelser vedligeholdes ikke.

Sidst opdateret 12.10.2009 Til top
Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K
  • Tlf.: 72 54 40 00
  • E-mail:
  • www.mst.dk
  • CVR: 25798376
  • EAN: 5798000863002

Samarbejdspartnere
Borger.dk
EMU.dk
ansvarligeindkob.dk
Høringsportalen 
Retsinfo.dk 
Videncenterforallergi.dk 
Virk.dk 
www.forbrugerkemi.dk
Miljoeportalen.dk 

Selvstændige MST sites
65000.dk
chemicaldays.dk
ecoinnovation.dk
godthavemiljoe.dk
hudallergi.dk
Babykemi.dk
miljoevejledninger.dk 
miljoenyt.dk
Returmedplasten.dk

Din indgang til
Disclaimer, ophavsret m.v. 
For elever og studerende
E-fakturering
Sikker E-post
Udbud
Informationscentret
Abonner
Nyhedsbreve
Miljøministeren
© Copyright Miljøstyrelsen