Vær forsigtig og læs brugsanvisningen nøje, når du bruger alle slags kemiske hårfjerningsmidler, hvadenten der er tale om creme, gelé eller skum. Sådan lyder anbefalingen fra Miljøstyrelsen på baggrund af den aktuelle sag om en kvinde fra Viborg, som har fået ætsninger på det ene ben, angiveligt ved brug af et nyt hårfjerningsmiddel, Veet.
Miljøstyrelsen understreger, at anbefalingerne er generelle og gælder alle produkter og fabrikater. Miljøstyrelsen anbefaler:
Miljøstyrelsen er i øjeblikket ved at undersøge Veet hårfjerningsmiddel, både hvad angår eventuel farlighed og udformning af brugsanvisningen. Det sker på baggrund af en indberetning modtaget den 8. juli fra Forbrugerrådet. Miljøstyrelsen har den 9. juli udtaget prøver i forretningerne. Undersøgelsen forventes afsluttet i august.
Derudover planlægger Miljøstyrelsen at lave en samlet undersøgelse af alle kemiske hårfjerningsmidler på det danske marked. Denne undersøgelse vil være færdig til efteråret.
Yderligere oplysninger: Kontorchef Lisbet Seedorff, Kemikaliekontoret, tlf. 32 66 02 80 eller 35 37 48 32.
Det betyder, at der kan være links til websider eller dokumenter, som er døde. Links i de gamle pressemeddelelser vedligeholdes ikke.