Nedenstående nyhed er blevet opdateret, læs mere
Undersøgelse af phthalater i baderinge og badevinger (2004) Kemikalieinspektionen fik i sommeren 2004 fået lavet en undersøgelse af phthalater i badevinger og baderinge. Produkterne blev udtaget i legetøjsforretninger, sportsforretninger, supermarkeder og byggemarkeder. Baggrunden for dette var at undersøge om reglerne, der trådte i kraft i januar 2004 bliver overholdt. Undersøgelsen viste, at der stadig var badevinger og baderinge til børn under 3 år på markedet, der indeholdt de sundhedsmæssige betænkelige stoffer phthalater. Phthalater er forbudt i produkter til børn under tre år.
Læs mere: Faktaark nr. 13: phthalater i legetøj
Firmaerne har nu fjernet de ulovlige produkter fra hylderne. Miljøstyrelsen agter dog at politianmelde firmaerne på grund af de store overskridelser af grænseværdierne i de pågældende produkter.
Hvor farligt er det? Den største risiko ses, når børn tygger på en badering eller på badevingerne. Men ved normal brug vurderes det, at der ikke er nogen risiko.
Hvilke produktnavne fandt man phthalater i: Der blev fundet phthalater i følgende produkter:
Se billeder her.
Følgende produkter er også blevet undersøgt, men her blev der ikke fundet phthalater:
Hvad gør jeg med mine phthalatholdige badevinger? Pengene tilbage Det er muligt at få pengene tilbage på badevinger indkøbt efter 1. januar 2004, der indeholder phthalater med eller uden bon. Også selvom de er brugt. Det kan du fordi, sælgeren ifølge Købeloven har et ansvar for skjulte fejl og mangler. Og det må indholdet af phthalater siges at være.
Bortskaffelse De phthalatholdige badevinger bør ikke smides i skraldespanden, da de indeholder PVC, der er skadeligt for miljøet.
I stedet kan man aflevere badevingerne i den forretning, hvor de er købt. Det er så forretningens ansvar at de bliver destrueret på forsvarlig vis.
En anden mulighed er at aflevere badevingerne på den kommunale genbrugsplads. Det er det, man på grund af miljøhensyn normalt gør med PVC-holdigt materiale.
Regler om phthalater i legetøj og småbørnsartikler Danmark har siden 15. marts 1999 haft forbud mod alle phthalater i legetøj og småbørnsartikler til børn under 3 år. Danmark er således foran de fleste andre EU-medlemsstater. Læs bekendtgørelsen på Retsinformation
Der har siden 7. december 1999 været et midlertidigt forbud i EU mod anvendelsen af 6 phthalater i legetøj og småbørnsartikler, som er beregnet til at komme i munden til børn under 3 år.
På baggrund af forhandlingerne i Budapest har EU genoptaget arbejdet med at udarbejde permanente regler for regulering af phthalater i legetøj og småbørnsartikler. EU´s forslag går ud på at forbyde de 3 klart problematiske phthalater (DEHP, DBP og BBP) i alle børneartikler og alt legetøj til børn op til 14 år. For så vidt angår de 3 andre phthalater (DINP, DIDP og DNOP) omfatter forslaget et forbud, i legetøj og småbørnsartikler, som børn under 3 år kan putte i munden.
Udgivelser med information om phthalater Status for phthalater, Miljøstyrelsen, 2003 Status for phthalater giver et billede af anvendelsen af phthalater i alle produkter. Statusen indeholder desuden beskrivelse af den nuværende og kommende regulering af phthalater, de foreløbige konklusioner fra risikovurderingerne, initiativer der er gennemført på området samt de fremtidige initiativer.
Forbruget af PVC og phthalater i Danmark år 2000 og 2001 Rapporten er en opgørelse over forbruget af PVC og phthalater i år 2000 og 2001 opgjort udfra det indkomne provenu og udfra tal fra Danmarks Statistik.
Environmental and Health Assesment of Alternatives to Phthalates to flexible PVC Rapporten indeholder en miljø- og sundhedsvurdering af udvalgte alternativer til phthalater i blød PVC.
Evaluation of Plasticisers for PVC for Medical Devices
Reduktion af anvendelse af phthalater i textil- og beklædningsindustrien
Substitution af phthalatblødgjort PVC-vandmadras hos Akva Waterbeds
I ovenstående tre rapporter er der set på mulighederne for at substituere phthalater med andre blødgørere. Der er set på mulighederne for substitution i hhv. medicinsk udstyr, visse typer af tekstiler og vandmadrasser.
Retningslinier Kriterier for vurdering af om badebassiner henvender sig til børn under tre år Miljøstyrelsens kriterier til bedømme, hvorvidt et badebassin er beregnet til børn under tre eller over tre år. Læs kriterierne her.
Er legetøjet beregnet til børn under tre år? Konkrete afgørelser, som skal tjene som hjælp til producenter, importører og indkøbere af legetøj, når de skal vurdere om legetøjet er beregnet til børn under eller over tre år. Udarbejdet af Forbrugerstyrelsen og Miljøstyrelsen.
Fakta om phthalater De fem mest anvendte phthalater diethylhexylphthalat (DEHP), diisononylphthalat (DINP), diisodecylphthalat (DIDP), butylbenzylphthalat (BBP) og dibutylphthalat (DBP) er under risikovurdering i EU. Ingen af risikovurderingerne har været til afstemning endnu. Det vides derfor ikke med sikkerhed, hvordan de endelige konklusioner bliver.
Tre phthalater DEHP, DBP og BBP er på EU’s liste over stoffer med dokumenteret hormonforstyrrende effekt, og DINP er på EU’s liste over stoffer mistænkt for hormonforstyrrende effekter.
Det er muligt at se udkastene til risikovurderingerne på ECB’s (European Chemical Bureau) hjemmeside: http://ecb.jrc.it/existing-chemicals/. Herudover er der mulighed for at se vurderinger af udkastene til risikovurderingerne fra den videnskabelige komité for toksikologi, økotoksikologi og miljø (Scientific Committee for Toxicity, Ecotoxicity and the Environment) (CSTEE) på deres hjemmeside: http://europa.eu.int/comm/food/fs/sc/sct/index_en.html.
DEHP: DEHP er klassificeret på Listen over farlige stoffer som skadende for forplantningsevnen (kategori 2) og fosterskadende (kategori 2). DEHP er fundet kræftfremkaldende i forsøg med mus og rotter, men ved en mekanisme der ikke er relevant i mennesker.
DBP:
Det betyder, at der kan være links til websider eller dokumenter, som er døde. Links i de gamle pressemeddelelser vedligeholdes ikke.