Håndtering af sagen om problematiske stoffer i solcreme

I dag i Berlingske Tidende og i Radioavisen kritiseres Miljøstyrelsen for håndteringen af sagen om hormonforstyrrende stoffer. Kritikken drejer sig primært om to forhold:

Hvorfor opfordrede Miljøstyrelsen toksikolog Jens-Jørgen Larsen til ikke at optræde i DR2 udsendelsen den 26. april om solcreme?

Hvorfor har Miljøstyrelsen valgt at appellere til en time out, hvor der ikke sælges solcreme med de tre UV-filtre, som forskere i en schweizisk undersøgelse har fundet frem til kan være farlige?

Spørgsmålet omkring Jens-Jørgens Larsens optræden i DR2:
Miljøstyrelsen bad onsdag den 25. april Jens-Jørgen Larsen fra Institut for Fødevaresikkerhed og Toksikologi om at vurdere den schweiziske undersøgelse og en række undersøgelser fra industrien om samme problemstilling. Torsdag blev vi opmærksom på, at han muligvis skulle deltage i et debatprogram med Steen Gade torsdag aften. På den baggrund sendte vi ham en mail, hvor vi skrev:

"Vores direktør skal i DR-debatten i aften. Muligvis vil de forsøge at få jeres kommentarer direkte i programmet. Vi regner med, at I ikke deltager med udtalelser om den konkrete sag, da datamaterialet er fortroligt, og I er vores rådgivere i denne sag"

Efterfølgende var der dialog mellem direktionerne i Miljøstyrelsen og Fødevaredirektoratet. Mailen blev sendt, før vi havde modtaget den færdige vurdering. Det skete af to principielle grunde:

For det første - og helt centralt - fordi det var Miljøstyrelsens opfattelse, at det er overordentligt problematisk, at vi træffer aftale med en ekspert om at foretage en faglig vurdering for Miljøstyrelsen, som - inden han havde afleveret en færdig vurdering - ville debattere sagen med Miljøstyrelsen i et direkte TV-program. Samarbejdet mellem Miljøstyrelsen og vores rådgivere kan ikke basere sig på, at vores drøftelser foregår for åben TV-skærm i de timer, hvor tingene er ved at blive undersøgt. Med en sådan samarbejdsform vil det være meget vanskeligt at købe faglig rådgivning i en periode, hvor vi skal undersøge et problem.

For det andet fordi industrien havde bedt om, at deres undersøgelse skulle behandles fortroligt, og det var med den forudsætning han havde modtaget materialet fra Miljøstyrelsen. Efterfølgende har industrien - efter henvendelse fra Miljøstyrelsen - accepteret, at deres undersøgelse ikke længere skal holdes fortroligt, hvis nogen beder om aktindsigt i sagen.

Miljøstyrelsen vil i løbet af et par uger komme med en udmelding om, hvordan vi skal forholde os til de mulige problemer omkring solcreme. Og der skal ikke herske tvivl om, at Miljøstyrelsen vil arbejde for fuld åbenhed omkring alt materiale på området.

Spørgsmålet omkring time out, hvor der ikke sælges solcreme med de tre problematiske UV-filtre:
Der er bred faglig enighed om, at der er tale om en seriøs undersøgelse, som peger på, at der kan være et alvorligt problem. Dertil kommer, at der er tale om cremer, som smøres ud på kroppen i store mængder, hvilket giver en stor eksponering – et forhold som ikke mindst er centralt i forhold til børn og andre udsatte grupper, f.eks. gravide.

På grund af hensynet til den enkelte dansker, og hensynet til, at den enkelte dansker kender til mulige risici, har Miljøstyrelsen derfor valgt at informere om problemet og opfordre til en time out, hvor man undlader at sælge solcreme med de tre problematiske solfiltre, indtil styrelsen har overblik over problemet.

Miljøstyrelsen har på ingen måde opfordret til at undlade at bruge solcreme. Tværtimod har styrelsen lavet en foreløbig liste, som viser, at omkring 40% af mærkerne ikke indeholder et eller flere af de tre stoffer. Det har netop været ønsket at skabe tillid til brug af solcreme, så forbrugerne ikke behøver at bekymre sig om, hvorvidt man nu vælger en solcreme, som indeholder stoffer, der kan være problematiske.

Hvis en række danskere købte solcreme med de tre konkrete solfiltre i disse uger og først senere blev informeret om, at Miljøstyrelsen hele tiden havde fundet undersøgelsen meget bekymrende, ville de – og medierne – med rette kunne spørge, hvorfor vi havde tilbageholdt disse oplysninger.

Hverken den schweiziske undersøgelse eller industriens undersøgelser kan give os et klart svar på problemets omfang, og der skal formodentligt gennemføres et to-årigt forsøg med rotter, før man kan komme til en mere klar konklusion.

Spørgsmålet er derfor nu, hvordan vi skal forholde os til den situation. I den sammenhæng vil Miljøstyrelsen ikke mindst skulle tage udgangspunkt i de europæiske miljøministres beslutning fra marts sidste år, hvor de vedtog en rådskonklusion om hormonforstyrrende stoffer. Her blev det understreget, at forsigtighedsprincippet skal anvendes, så der kan reageres hurtigt og effektivt på problemet, ligesom det også blev fastslået, at der er behov for at udvikle hurtige strategier for stoffer, som på grundlag af en foreløbig videnskabelig vurdering skønnes at have en potentiel indflydelse på menneskers sundhed.

Nogle faglige eksperter vil sige, at vi skal vente med at gøre noget, til vi har et fuldstændigt grundlag, andre vil sige, at det vil være fornuftigt med indgreb nu. Det er imidlertid eksperternes opgave at give faglig objektiv og neutral information. Og det er til gengæld myndighedernes og politikernes opgave at vurdere, hvordan man skal håndtere risiko, når man får alarmerende, men usikker viden.

Dette faktum er sidst blevet bekræftet af de europæiske stats- og regeringschefer på Nice-topmødet i december 2000, hvor de vedtog en resolution om forsigtighedsprincippet. I denne resolution fastslås det bl.a. "at foranstaltninger med henblik på risikostyring skal træffes af de ansvarlige offentlige myndigheder på grundlag af en politisk vurdering af det ønskede beskyttelsesniveau."

I den konkrete sag konkluderer Jens-Jørgen Larsens følgende: "De svage østrogene effekter er efter IFT's mening ikke i sig selv en tilstrækkelig begrundelse for at forbyde brug af stofferne, men en indikation af, at stofferne muligvis kan have sundhedsskadelige effekter, eks. reproduktionsskadede effekter. Dette bør undersøges nærmere, før det er klart, om der er tale om en sundhedsrisiko ved stoffernes anvendelse. Dette gælder især for stof 1 (4-methylbenzylidene camphor), der er det mest potente stof. Et forsøg, hvor effekten på dyr eksponeres i fostertilstanden, og hvor afkommet undersøges frem til kønsmodning, evt. gennem flere generationer, er ønskeligt. Set i lyset af de observerede effekter af stoffet på thyroidea (skjoldbruskkirtllen) og thyroidhormonerne, der er observeret i sub-kroniske studier, bør der også fokuseres på disse effekter."

Miljøstyrelsen er ikke uenig i Jens-Jørgen Larsens faglige vurdering af de foreliggende forsøg - dvs. at der skal foretages flere undersøgelser, inden vi har et fuldstændigt grundlag. Det er imidlertid ikke Jens-Jørgen Larsens opgave at vurdere, hvordan og hvornår der skal gribes ind, og dermed hvilken risiko der skal løbes.

Det skal understreges, at dette hverken generelt eller i den konkrete sag betyder, at forskerne skal begrænses i deres ytringsfrihed.

Miljøstyrelsen har meldt ud, at der er risiko for, at de tre stoffer kan have en hormonforstyrrende effekt, hvilket kan siges at være en slags fællesbetegnelse for de forskellige former for hormoneffekter - herunder de østrogenlignende effekter, der - som det også fremgår af Jens-Jørgen Larsens vurdering - er tale om i tilfældet med den schweiziske undersøgelse af de tre UV-filtre. I en anden undersøgelse af det mest potente af de tre filtre, er der fundet effekter på skjoldbruskkirtlens hormoner, hvilket også er anført i Jens-Jørgen Larsens vurdering.

Yderligere oplysninger: Underdirektør i Miljøstyrelsen, Helge Andreasen, tlf. 32 66 01 54. Privattlf. 45 93 05 13.

Læs status på sagen om solcreme her.