Kortlægning af biocidforbruget i Danmark

Bilag: 
Top 10 liste over de mest anvendte biocider målt i omsætningsvolumen
Forbrug af biocider med færdigvarer i Danmark 1998/99 

Miljøstyrelsen har for første gang undersøgt det danske forbrug af biocider. Undersøgelsen omfatter blandt andet desinfektionsmidler til svømmehaller, institutioner og fødevareindustrien samt rottemidler og træbeskyttelsesmidler.

Biocider findes i produkter, der er fremstillet for at slå levende organismer ihjel. F.eks. i konserveringsmidler, i desinfektionsmidler og i bekæmpelsesmidler mod skadedyr. Problemet med disse stoffer er, at de også kan være farlige for andre organismer, når de slippes ud i miljøet.

Derfor har EU vedtaget et direktiv, som betyder, at medlemslandene inden 2010 skal have fælles regler for vurdering og godkendelse af midler, der indeholder biocider inden for 23 produkttyper. Opgørelsen af det danske forbrug på de 23 produkttyper er en del af dette arbejde. I Danmark er brugen af de fleste biocider i forvejen reguleret.

Undersøgelsen viser, at desinfektionsmidler samt træbeskyttelsesmidler udgør en stor del af det danske biocidforbrug. Herudover optræder antibegroningsmidler samt konserveringsmidler til rengøringsmidler på den danske top ti liste (målt i tons/år).

" Undersøgelsen opgør kun forbruget målt i omsætningsvolumen og siger derfor intet om, hvor farligt et givent biocid er for mennesker og miljø. Vi skal nu i EU i gang med at vurdere biociderne. Og med denne undersøgelse har vi fået skabt et godt grundlag for dette arbejde." siger kontorchef i Miljøstyrelsen Inger Bergman, der tilføjer at nogle af biociderne, f.eks. træbeskyttelsesmidler og rottemidler, allerede i dag skal godkendes af Miljøstyrelsen, før de sælges.

Kortlægningen af biocidforbruget er sket på baggrund af informationer fra blandt andet Produktregistret, Danmarks Statistik og fra spørgeskemaundersøgelser lavet via brancheforeninger eller private firmaer.

For hvert af anvendelsesområderne indeholder den nye undersøgelse en beskrivelse af anvendelse og funktion af biociderne, markedsaktører, biocider (aktivstoffer) anvendt i Danmark samt forbrug af biociderne.

Rapporten "Kortlægning af brugen af biocider i Danmark" kan læses på http://www.mst.dk/udgiv/publications/2001/87-7944-383-4/html/

Yderligere oplysninger: Miljøstyrelsen, Kontorchef Inger Bergmann tlf 32 66 03 59 eller cand. Scient. Nanna Seidelin tlf 32 66 05 69.

Bilag

• Desinfektionsmidler brugt på offentlige områder (kontorer, institutioner, sygehuse mm.)
• Desinfektionsmidler til svømmehaller
• Desinfektionsmidler til områder, hvor der håndteres fødevarer og foderstoffer (hovedsageligt fødevareindustrien)
• Desinfektionsmidler til private områder
• Træbeskyttelsesmidler til industriel træbeskyttelse (tryk- og vakuumimprægnering)
• Desinfektionsmidler til vaskerier
• Antifoulingmaling til store skibe (>25 m)
• Konserveringsmidler til rengøringsmidler
• Konserveringsmidler til isoleringsmaterialer af organiske fibre (hovedsageligt papir)
• Slimbekæmpelsesmidler og andre biocider anvendt ved udvinding og transport af olie

Det skal understreges, at omsætningsvolumen ikke giver noget billede af, hvor problematiske de forskellige anvendelsesområder er udtrykt i eksponering og giftvirkning.

Tabel 1

Forbrug af biocider med færdigvarer i Danmark 1998/99 ²⁾. Opgørelsen omfatter kun anvendelser, som ikke er dækket at anden regulering.

 1)De 3,9 tons, som anvendes til kontrol af andre hvirveldyr (muldvarpe), er også inkluderet i produkttype 14: Rottebekæmpelsesmidler. I totalen er mængden kun medregnet én gang.

 2) Tabellen omfatter kun biocider, som ikke er omfattet af anden EU regulering. For en række anvendelsesområder har grænsefladerne på det tidspunkt hvor opgørelsen er foretaget ikke været helt klare (markeret med *). Mængder er angivet som mængde aktivstof i færdigvarer, som sælges på det danske marked. Alle mængder er angivet med det interval, som forfatterne vurderer den rigtige værdi med 80% sikkerhed vil være inden for.

3) Det har ikke være muligt at identificere nogen brug af biocider i gummi, papir (færdigt papir bortset fra papir isolering) og ‘andre polymeriserede materialer’, men det formodes, at der vil finde en begrænset anvendelse sted.

4) Kun huddisinfektionsmidler brugt i sundhedssektoren og antibakterielle sæber er inkluderet.

5) Konserveringsmidler til fødevarer og foderstoffer er generelt omfattet af anden regulering, men der er få undtagelser. Det har inden for dette projekt ikke været forsøgt at estimere forbruget til disse alternativer.