Miljøstyrelsen

Servicenavigation

  • Nyheder
  • Lovstof
  • Annoncering
  • Publikationer
  • Kontakt
  • Om Miljøstyrelsen
  • Sitemap
  • English

Detajlenavigation

  • Virksomhed & Myndighed
  • Borger
  • Ny karriere
  • Presse

Du er her:

Forside●Nyheder●Pressemeddelelser●Arkiv : 1997 - 2005●2000

Værktøjer

  • Del
  • Udskriv
  • Abonnér
  • Læs op
Luk
  • Facebook
  • Email
  • LinkedIn
  • Twitter

Venstrenavigation

Nyheder

  • Pressemeddelelser
    • 2013
    • 2012
    • 2011
    • 2010
    • 2009
    • 2008
    • 2007
    • 2006
    • Arkiv : 1997 - 2005
      • 2005
      • 2004
      • 2003
      • 2002
      • 2001
      • 2000
      • 1999
      • 1998
      • 1997
  • Miljøstyrelsens nyheder
  • Nyhedsbreve
  • Abonnér på nyheder
  • Kommentarer fra Miljøstyrelsen

MTBE-forurening opprioriteres i næste års oprydning på forurenede grunde

27.10.2000

Miljøpuljerådet har netop besluttet, at 463 grunde under nedlagte benzinstationer skal oprenses af Oliebranchens Miljøpulje næste år. Grunde i områder med særlige drikkevandsinteresser og grunde, hvor der kan være sket en forurening med MTBE, får høj prioritet.

Af de 463 grunde ligger godt 2/3 i områder med særlige drikkevandsinteresser eller i områder med mindre end 300 m til en vigtig vandforsyning. Miljøpuljerådet har samtidig lagt vægt på at få lukket eksisterende benzinstationer i særlige drikkevandsområder, hvor der kan være sket udslip af MTBE til grundvandet.

"Jeg er meget tilfreds med, at det er blevet opprioriteret at undersøge de anlæg, hvor der måske er sket udslip af MTBE. En MTBE-forurening i grundvandet kan betyde, at drikkevandsboringer må lukke, og derfor er det yderst vigtigt at få ryddet op her, siger underdirektør i Miljøstyrelsen Jesper Hermansen, der er formand for Miljøpuljerådet.

Undersøgelsen af de netop prioriterede grunde starter i løbet af foråret 2001. Efter nytår vil Oliebranchens Miljøpulje skriftligt kontakte de pågældende grundejere, og bagefter vil en miljørådgiver orientere grundejerne om, hvad undersøgelsen og den eventuelle oprensning kommer til at omfatte.

Der er tilmeldt næsten 10.000 grunde, hvor der menes at have været benzinsalg, til ordningen. Ved udgangen af 2001 vil Oliebranchens Miljøpulje siden starten i 1993 have finansieret undersøgelser og oprensning af jorden og grundvandet under mere end 3000 grunde, hvor der tidligere har været detailsalg af benzin. Oliebranchens Miljøpulje forventer at afslutte sine undersøgelser og oprensninger af de sidste grunde omkring år 2010.

"Jeg er glad for det konstruktive samarbejde, som amterne og Oliebranchens Miljøpulje har med at få gennemført undersøgelser og oprensning af de mange grunde. Uden dette samarbejde ville det ikke være muligt at få oprenset et så stort antal grunde, som tilfældet er", siger underdirektør Jesper Hermansen.

I gennemsnit koster det i dag Oliebranchens Miljøpulje ca. 350.000 kr. at undersøge og rense op på de gamle benzinsalgsanlæg. Oliebranchens Miljøpulje forventer i 2001 samlet at bruge ca. 130 mio. kr. på at undersøge og oprense jorden og grundvandet under nedlagte benzinsalgsanlæg i Danmark. Samlet set vil Oliebranchens Miljøpulje siden 1993 have brugt næsten én milliard kroner på at rense op.

Pengene til undersøgelser og oprensning kommer fra de otte olieselskaber, der sælger brændstof fra danske benzinstationer. Olieselskaberne betaler et bidrag til Oliebranchens Miljøpulje i forhold til de enkelte selskabers benzinsalg.

Oliebranchens Miljøpulje blev oprettet i 1992 af Oliebranchens Fællesrepræsentation, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Københavns og Frederiksberg Kommuner og Miljøstyrelsen. Miljøpuljerådet med repræsentanter for parterne beslutter, i hvilken rækkefølge de tilmeldte grunde skal prioriteres med hensyn til at undersøge og fjerne en eventuel forurening. Der bliver ved denne prioritering lagt afgørende vægt på at beskytte grundvandet.

Yderligere oplysninger: Fuldmægtig Fine Holten, Jordforureningskontoret, Miljøstyrelsen, tlf. 32 66 03 91 eller Direktør Steen Berg Pedersen, Oliebranchens Miljøpulje, tlf. 33 14 73 70.

 

Sidebar

Bemærk: Du er i arkivet for ældre pressemeddelelser

Det betyder, at der kan være links til websider eller dokumenter, som er døde. Links i de gamle pressemeddelelser vedligeholdes ikke.

Sidst opdateret 12.10.2009 Til top
Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K
  • Tlf.: 72 54 40 00
  • E-mail:
  • www.mst.dk
  • CVR: 25798376
  • EAN: 5798000863002

Samarbejdspartnere
Borger.dk
EMU.dk
ansvarligeindkob.dk
Høringsportalen 
Retsinfo.dk 
Videncenterforallergi.dk 
Virk.dk 
www.forbrugerkemi.dk
Miljoeportalen.dk 

Selvstændige MST sites
65000.dk
chemicaldays.dk
ecoinnovation.dk
godthavemiljoe.dk
hudallergi.dk
Babykemi.dk
miljoevejledninger.dk 
miljoenyt.dk
Returmedplasten.dk

Din indgang til
Disclaimer, ophavsret m.v. 
For elever og studerende
E-fakturering
Sikker E-post
Udbud
Informationscentret
Abonner
Nyhedsbreve
Miljøministeren
© Copyright Miljøstyrelsen