Finansudvalget har godkendt bevilling til miljøtrafikuge
Finansudvalget har i dag godkendt et aktstykke, som giver Miljøstyrelsen mulighed for at anvende op til 5 mio. kr. på at forberede og gennemføre en miljøtrafikuge i uge 38. Miljøtrafikugen organiseres af Miljø- og Energiministeriet i samarbejde med Trafikministeriet, og er inspireret af den europæiske dag "In town without my car!", som finder sted den 22. september.
Initiativet kommer fra Frankrig, som har arrangeret miljøtrafikdag den 22. september siden 1998. I 1999 deltog 66 franske byer og 90 italienske byer. I Frankrig siger ikke mindre end 80% af franskmændene - efter 2 års erfaringer med en miljøtrafikdag - at succesen bør gentages.
Følgende ni lande har indtil videre meldt sig til at deltage i år 2000: Frankrig, Italien, Belgien, Spanien, Luxembourg, Portugal, Finland, Sverige og Danmark. Tyskland, Østrig og England er tæt på også at træffe beslutning om at deltage.
En hel uge – ikke blot en dag I Danmark udvides til en hel uge, fordi det vil give bedre muligheder for reelt at afprøve alternative trafikale løsninger. En række løsninger prøves ikke fornuftigt på kun én dag. Det gælder f. eks. cyklistkampagner og øget samkørsel i biler.
Vi har heller ikke valgt blot at oversætte "In town without my car!" til dansk. Det er ikke et spørgsmål om "bilisme" kontra "ikke bilisme". De fleste mennesker er jo – med forskellig vægtning – både bilister, cyklister, fodgængere og brugere af den kollektive trafik.
Den hidtidige stærke fokus i debatten og i pressen på "bilfri byer" har givet det indtryk, at landets byer bliver lukket fuldstændigt for biler den 22. september. Det er ikke tilfældet. Der vil formentlig blive tale om, at enkelte gader eller kvarterer vil blive reserveret til andre former for aktiviteter, som f.eks. udstilling af alternative bilteknologier og elbil-kavalkade. Dette efter helt samme model, som når byer tidligere har givet plads til karneval, cykelløb osv.
Formålet med miljøtrafikugen er at demonstrere og debattere, hvordan vi kan løse vores transportbehov under større hensyntagen til miljøet, byen og vores sundhed - og uden at sætte vores velfærd og personlige valgfrihed over styr.
Vi arbejder med at reducere forureningen fra trafikken i form af partikler, støj, et højt energiforbrug osv. CO2-udslippet fra transporten er steget med 18% siden 1988, men på andre områder kan vi allerede nu se resultater - f.eks. i form af faldende forurening med kvælstofoxider, benzen og forskellige kræftfremkaldende stoffer. Desværre dæmpes resultaterne heraf tildels af stigningen i trafikken.
Miljøtrafikugen handler også om livskvalitet i byerne. Der er behov for renere luft, mere ro og øget sikkerhed. Hvis familier skal være tiltrukket af at bo i byerne, skal de føle, at det er sikkert for dem selv og ikke mindst for deres børn at færdes i byen. Derfor skal miljøtrafikugen vise, at trafikken i byerne kan foregå på andre måder og med større hensyn til byens borgere. Der er gode erfaringer fra initiativer, som forskellige kommuner eller organisationer allerede har gennemført. Nu bør de enkelte eksempler samles og koordineres for at formidle erfaringer til flere kommuner.
Et tilbud - ikke et påbud Miljøtrafikugen giver som udgangspunkt tilbud, ikke påbud. Hele ideen med miljøtrafikugen er at sætte en proces i gang, som i sidste ende skal bringe os frem til et bæredygtigt trafiksystem i byerne. Den proces starter med, at vi overvejer, om den måde, vi transporterer os på, nu også er den mest behagelige, økonomiske, sikre og hensynsfulde. I Miljøtrafikugen vil mange få tilbudt at afprøve alternative transportformer.
Formålet er selvsagt ikke, at den enkelte skal opleve gener i forbindelse med miljøtrafikugen, men at den enkelte tilbydes nye transportformer og nye muligheder.
Hvad skal der ske i ugen? Miljøtrafikugen hviler på frivillighed og gennemføres i samarbejde med amter, kommuner, virksomheder, trafikselskaber, interesseorganisationer m.m. Parterne er selv med til at bestemme, hvilke aktiviteter de vil gennemføre, herunder også om de vil reservere dele af byen for visse former for trafik for at give plads til andre aktiviteter som f.eks. børnecykelløb, byfester eller udstillinger. De lokale aktiviteter må gennemføres, så der ikke lægges hindringer i vejen for nødvendig trafik.
Det bliver nu i høj grad op til kommunerne at beslutte, hvad der skal ske rundt omkring i landet, men Miljøtrafikugen kan blandt andet bruges til at demonstrere, hvordan man kan:
Det er af vital betydning, at den pakke af alternative transporttilbud, der bliver stillet til rådighed kan "løfte" opgaven. Det er derfor vigtigt, at DSB og HT allerede har givet tilsagn om, at de vil deltage aktivt i miljøtrafikugen. Hvis der er færre biler i byerne i miljøtrafikugen, vil busserne kunne komme hurtigere frem og dermed transportere flere mennesker, men der skal også gøres en aktiv indsats for at styrke den kollektive trafik.
Bilerne skal naturligvis også bruges i miljøtrafikugen. Der kan bl.a. laves forsøg med samkørsel - f.eks. ved at lave elektroniske børser på internettet og bedre opsamlingsmuligheder. Det skal undersøges, om kombinationsmulighederne mellem de forskellige transportmidler kan forbedres, f.eks. ved udvidet mulighed for bilparkering ved stationer og busterminaler.
Der kan blive indgået aftaler med virksomheder med tilbud om firmacykler, organisering af fælleskørsel og forbedret busbetjening.
Folketinget behandler for tiden en ændring af Færdselsloven, som vil give mulighed for at gennemføre forsøg med miljøzoner. Lovforslaget vil forbedre kommunernes og amternes muligheder for at tage konkrete initiativer til at skabe et bedre miljø i byerne.
Opfordringen i miljøtrafikugen til den enkelte vil være at bruge bilen lidt mindre, overveje at købe en mere energieffektiv bil ved næste bilkøb, lade være med at holde unødigt i tomgang, køre flere sammen hvis det er muligt, cykle på de korte ture og selvfølgelig udnytte den kollektive trafik mest muligt – med andre ord optræde som "miljøtrafikanter".
Tiden frem mod uge 38 Nu går forberedelsen af miljøtrafikugen for alvor i gang.
Inden for de nærmeste uger vil alle kommuner modtage besked om de nærmere vilkår for at deltage i ugen, og der vil blive gjort rede for mulighederne for finansiering af aktiviteter i ugen.
Den 15. marts åbner et særligt miljøtrafiksekretariat, som skal rådgive kommuner og andre deltagere i kampagnen, og som skal producere det fælles informationsmateriale.
Yderligere oplysninger: Kontorchef Flemming Secher, tlf. 32 66 04 60 eller Cand.Tech.Soc. Brian Kristensen, tlf. 32 66 02 13, begge Miljøstyrelsen.
Det betyder, at der kan være links til websider eller dokumenter, som er døde. Links i de gamle pressemeddelelser vedligeholdes ikke.