Der er nu indført nye fælles EU-regler i Danmark, som forbyder import og salg af en række nikkelholdige produkter. Forbudet træder i kraft den 20. juli 2000.
I Danmark har der været regulering af nikkelholdige produkter i over 10 år. Det er velkendt, at nikkel kan føre til allergi, og i 1989 blev der derfor indført en grænseværdi for, hvor meget nikkel der må afgives fra smykker og lignende produkter. Grænseværdien er 0,5 mikrogram nikkel pr. cm.2 pr. uge.
"De nye EU-regler betyder, at vi i Danmark udsteder en bekendtgørelse, som stiller nye krav til producenter og importører af en række nikkelholdige produkter. Det er deres ansvar at reglerne om nikkelindhold og nikkelafgivelse overholdes, inden produkterne sendes på markedet. Kravene omfatter nye og mere nøjagtige analyser. Dermed sikrer vi en meget bedre beskyttelse af forbrugerne end hidtil", siger Steen Gade, direktør i Miljøstyrelsen.
Bekendtgørelsen skal sikre at produkterne kan leve op til nye og skærpede regler omkring holdbarheden af nikkelfri belægninger på en række produkter. Det er nemlig sådan, at man for at undgå nikkelafgivelse ofte laver en nikkelfri belægning på produktet. Men hvis belægningen kun er holdbar i kort tid, beskytter den ikke forbrugerne tilfredsstillende. Bekendtgørelsen omfatter en række nye produkter som f.eks. lynlåse og hægter i løssalg samt enkeltdele til smykkefremstilling. Disse produkter var ikke tidligere reguleret.
De tre analysemetoder, som producenter og importørere af en række nikkelholdige produkter fremover skal bruge, handler om:
Du kan læse bekendtgørelse om forbud mod import og salg af visse nikkelholdige produkter her på hjemmesiden under fagområder.
Yderligere oplysninger: Miljøstyrelsens Kemikaliekontor, cand.scient. Henriette Seiler Hansen telefon 32 66 05 49 eller fuldmægtig Paolo Perotti, telefon 32 66 05 91.
Det betyder, at der kan være links til websider eller dokumenter, som er døde. Links i de gamle pressemeddelelser vedligeholdes ikke.