En bekendtgørelse, der forbyder brug af de kemiske stoffer phthalater i legetøj og småbørnsartikler, er nu underskrevet af miljø- og energiminister Sven Auken. Forbudet omfatter legetøj og småbørnsartikler til børn i alderen 0 til 3 år.
Det danske forbud iværksættes af hensyn til beskyttelsen af børns sundhed. Forbudet omfatter legetøj og småbørnsartikler til mindre børn, fordi phthalater primært bliver frigivet fra legetøjet til barnet, når barnet sutter eller bider i legetøjet. Dette gør børn i alderen 0 til 3 år i langt større omfang end ældre børn.
Forbudet træder i kraft den 1. april 1999.
Bekendtgørelsen kan læses på Retsinformations hjemmeside: www.retsinfo.dk
Yderligere oplysninger: Miljøstyrelsen, Kemikaliekontoret, kontorchef Lisbet Seedorff, tlf. 32 66 02 80
Det betyder, at der kan være links til websider eller dokumenter, som er døde. Links i de gamle pressemeddelelser vedligeholdes ikke.