Notat om PEN-flaskens energiforbrug i hele livscyklus

2. september 1999

I forbindelse med Carlsbergs ansøgning om godkendelse af en PEN-flaske til øl, blev der gennemført en forenklet miljøvurdering af PEN-flasken - nærmere bestemt en vurdering af flaskens energiforbrug i udvalgte faser af livscyklus, sammenlignet med den eksisterende glasflaske.

Vurderingen indikerer, at PEN-flasken havde et væsentlig større energiforbrug (3-4 gange større) for de udvalgte processer. Dette har givet anledning til voldsom kritik af godkendelsen baseret på den fejlslutning, at flasken samlet er 3-4 gange ‘dårligere’ end de eksisterende glasflasker. Det er IKKE tilfældet. Der er netop udelukkende regnet på de faser af livscyklus, hvor man forventede, at PEN-flasken ville adskille sig mest (i negativ retning) fra glasflasken. Ser man på hele livscyklus er forskellen langt mindre.

De faser i livscyklus (vask/tapning og distribution), der for glasflaskernes vedkommende giver det største bidrag til den samlede miljøeffekt (her sigtes til drivhuseffekten, jf. Miljøstyrelsens miljøprojekt 399 fra 1998) hører netop til dem, der ikke er medtaget i den forenklede miljøvurdering. Det er altså ikke på de tungtvejende faktorer, at der er en stor forskel i glasflaskernes favør. I den forenklede miljøvurdering anføres det tillige, at for distribution og tapning vil der kunne "forventes en fordel for PEN-flaskerne, som dog ikke er kvantificeret i dette studie". Fordelen for PEN-flasken bunder naturligvis i, at vægten er ca. ti gange lavere end glasflaskens.

Carlsberg har siden den oprindelige godkendelse (og den forenklede miljøvurdering) ændret designet på flasken, med det resultat, at energiforbruget er reduceret væsentligt. Reduktionen skyldes primært, at energiforbruget til fremstillingen af aluminiumskapslen er blevet mindre som følge af, at flaskehalsen er blevet 35 % smallere.

Miljøstyrelsen har efterfølgende foretaget en vurdering af energiforbruget i hele livscyklus for den PEN-flaske, Carlsberg nu har sendt på markedet, sammenlignet med andre emballager til øl - nemlig den genpåfyldelige glasflaske, engangsflasken af glas samt stål- og aluminiumsdåsen. Resultaterne fremgår af vedlagte skema.

På skemaet er energiforbruget udtrykt som el-forbrug og forbrug af fossile brændsler for fem forskellige emballagesystemer til øl. Data er anført for de væsentligste dele af emballagesystemets livscyklus. Data er hentet fra den store LCA på drikkevareemballager (Miljøstyrelsens Miljøprojekt 399-406, 1998).

For PEN-flasken er data for energiforbruget genberegnet i overensstemmelse med det endelige design af PEN-flasken. Derudover er besparelsen i energiforbruget ved distribution beregnet.

Miljøstyrelsen har vurderet, at energiforbruget ved brug (køling) af PEN-flasken svarer til forbruget fra køling af sodavand i PET (data hentet fra ovennævnte miljøprojekt, rapport 404). Ligeledes har Miljøstyrelsen vurderet el-forbruget ved vask og fyldning til 90 MJ svarende til el-forbruget for 50 cl og 150 cl PET-flasker. For de øvrige processer er det antaget, at energiforbruget svarer til den genpåfyldelige glasflaskes. Endelig antages det, at de procesnumre, der er udvalgt fra den store LCA for at dække energiforbruget ved fremstilling af flaske og kapsel, svarer til de processer, der er medtaget i den forenklede miljøvurdering.

Energiforbruget er ikke omregnet til CO₂ -emission. Under de forudsætninger, der er anvendt i den store LCA, er CO₂ -emissionen fra el-forbrug godt tre gange så stor som CO₂ -emissionen fra forbruget af fossile brændsler.

Det fremgår af tabellen, at de genpåfyldelige flasker af glas og PEN har nogenlunde samme energiforbrug, og at energiforbruget for engangsemballagerne er flere gange større.

Det fremgår ligeledes, at energiforbruget for den genpåfyldelige glasflaske er meget lille i produktionsfasen, men større når det drejer sig om vask/fyldning og distribution. PEN-flaskens energiforbrug ligger i højere grad i produktionsfasen. Alle de tre engangsemballagetyper er karakteriseret ved, at det store energiforbrug ligger i produktionsfasen. Det er forudsat i den store LCA, at der sker materialegenvinding af 90% af engangsemballagerne efter brug.

Carlsberg vil i løbet af indeværende år få udarbejdet en opdatering af den forenklede miljøvurdering på et udvidet og forbedret datagrundlag på baggrund af erfaringer indhøstede fra driften.

Der vil blive gennemført en fuld LCA når produktionsprocesserne er kørt fuldt ind om et til to år, og de nødvendige data dermed er til stede.

Læs pressemeddelelsen om PEN-flasker her.