Lovforslag om Århuskonventionen til høring i fire uger

Århuskonventionen om borgernes miljørettigheder fra juni 1998 skal omsættes til dansk lov. Miljø- og Energiministeriet har derfor udarbejdet et lovforslag, der nu sendes i høring. Udvidet klageadgang og større muligheder for aktindsigt er bl.a. på dagsordenen.

De næste fire uger frem til tirsdag den 30. november 1999 har organisationer, myndigheder, erhvervsliv, presse, græsrodsbevægelser og andre miljøinteresserede mulighed for at komme med bemærkninger til "Udkast til lovforslag om ændring af visse miljølove". Lovforslaget sendes som noget nyt ud til en meget bred kreds af miljøinteresserede som f. eks. grønne guider, lokalkomiteer i Danmarks Naturfredningsforening o.lign. for at få så mange input som muligt.

Miljøstyrelsens direktør Steen Gade udtaler: "Århuskonventionen er et banebrydende internationalt dokument om borgernes miljørettigheder, der nu skal omsættes til dansk lov. Udkast til det danske lovforslag indeholder en række ændringer, der efter min opfattelse vil give den danske miljølovgivning et demokratisk løft".

Fire elementer i lovforslaget kan fremhæves:

• Klageadgangen for miljøorganisationer foreslås udvidet
  Der indføres generelle regler for klageadgang for såvel landsdækkende som lokale organisationer, der arbejder for at fremme beskyttelse af miljøet, naturen og rekreative interesser.

• Det danske myndighedsbegreb skal justeres med flere offentlige virksomheder
  Der er brug for at justere myndighedsbegrebet, så der bliver adgang til aktindsigt i miljøoplysninger hos alle de virksomheder og organer, som konventionen lægger op til. Det betyder, at offentligt ejede selskaber bliver omfattet af loven om aktindsigt.
• Mulighederne for at få aktindsigt udvides
  I den danske lov om miljøoplysninger er der en række undtagelser, som skal revideres pga. konventionen. Der skal f. eks. som udgangspunkt være åbenhed om emissionsoplysninger.
• Offentlighedens inddrages yderligere i afgørelser om miljøaktiviteter
  Offentlighedens deltagelse, før der træffes afgørelser om aktiviteter med væsentlig indflydelse på miljøet f. eks.visse forurenende virksomheder, skal sikres yderligere. Der er derfor behov for justeringer i lovgivningen.

Udover lovforslagets juridiske indhold giver lovforslaget anledning til at stille skarpt på, hvordan miljømyndighederne kan blive endnu bedre til at sikre borgerens miljørettigheder i praksis. Følgende områder springer i øjnene i lyset af konventionens tekst:

• Internettets muligheder skal udnyttes til at sikre bedre betjening af borgerne mht. miljøoplysninger,
• miljødatabaser skal udbygges, så såvel fagfolk samt presse og miljøinteresserede borgere kan få hurtig miljøinformation,
• miljømyndighederne skal arbejde for endnu større åbenhed, så borgerne hurtigt og smidigt kan få de oplysninger, de søger,
• organisationer og borgere skal inddrages, når miljømyndighederne udarbejder strategier og handlingsplaner på miljøområdet.

Efter høringsrunden fremlægges lovforslaget i Folketinget med henblik på en vedtagelse før sommerferien år 2000. Danmark bliver hermed blandt de første lande, der ratificerer konventionen. Når 16 lande har underskrevet konventionen, kan konventionen træde i kraft i disse lande. Landene er hver især i gang med at omsætte konventionen til national lov.

"Jeg håber, at Danmark bliver blandt de første lande, der ratificerer konventionen. Det manglede da bare, hvis ikke vi var i front - Danmark har tradition for åbenhed i forvaltningen, og vi lagde navn til konventionen. Denne høringsrunde giver processen en ekstra dimension ved, at vi gør en ekstra indsats for at nå ud til dem, som det hele drejer sig om - nemlig borgerne", siger direktør Steen Gade.

Vi håber, at mange vil sende høringssvar, så der kommer så mange input som muligt.

Yderligere oplysninger: Kontorchef Karen Aarøe, Miljøstyrelsens Tilsyns- og Lovkontor, tlf. 32 66 02 14.