Vandmiljø

Miljøstyrelsen har i den nye sammenfatning af kvaliteten i vandmiljøet 1997 fundet, at der både er gode og dårlige nyheder.

Miljøstyrelsen offentliggør i dag rapporten "Vandmiljø-98", der primært omhandler vandmiljøtilstanden i de åbne havområder i 1997.

1997 var en god sommer for de åbne farvande. I Kattegat var der gode iltforhold. Årsagerne var vejret: I de tørre år 1996 og 1997 skyllede der ikke så meget kvælstof ud som i tidligere år. Derimod gav den varme sensommer betydelige problemer i fjordene med iltsvind og mange steder døde bunddyrene. Miljømålsætningerne er ikke opfyldt, og før der er kommet mærkbare fald i udledningen af fosfor og kvælstof fra de dyrkede arealer bliver det ikke bedre. Meldingen er altså, at det var vejrforholdene i 1997, som tegnede billedet.

En god nyhed i Kattegat er, at stenrevene også på de større dybder nu er ved at få deres tangplanter igen. I Bælthavet og Femer Bælt er der ved at komme en god bestand af ålegræs, der lover godt for fiskebestanden. I Bælthavet og i Øresund er dyrelivet ved at blive rigere og mere varieret.

En vigtig del i Miljøstyrelsens rapport handler om, hvordan det går med udledningerne af næringsstoffer. Vandmiljøplanens mål var, at fosfor skulle reduceres med 80%, kvælstof med 50 %. Dette mål er nået for de såkaldte punktkilder, dvs. spildevand fra byer og industri.

Også landbruget har gjort en stor indsats. Der er dog stadig et behov for at sætte forbruget af gødning ned og at øge nyttevirkningen.

Således kan man stadig ikke mærke, at de hidtidige initiativer har stoppet den truende nitrat-udvikling bl.a. i dele af Vestjyllands grundvand. Og oven i det hele finder man nu flere og flere pesticider: I de seneste 5 år er de fundet i 17 % af vandværksboringerne, heraf var indholdet over grænseværdien i 6 %.

 Den miljømæssige målsætning er kun opfyldt i 47 % af vandløbene og 30 % af søerne. En af årsagerne er, at de er forurenet med urenset spildevand fra ca. 64.000 enkelthusholdninger i landdistrikterne. En ny lovgivning skal bringe også denne forurening under kontrol, idet kommunernes i deres planlægning nu også skal inddrage den spredte bebyggelse i det åbne land. Kombineres dette med, at grødeskæringen i de små vandløb udføres skånsomt, som det forventes efter vandløbsloven, så vil tilstanden her kunne bedres hurtigt. Derimod kan det tage længere tid i søerne, fordi der siver fosfor ud fra bundens mudder, aflejret gennem mange års forurening.

1997 viste, at hvis belastningen med kvælstof reduceres til det niveau, som er målet i Vandmiljøplanen, får man også under normale meteorologiske forhold en markant forbedring af miljøtilstanden i de danske farvande. Det forventes, at Vandmiljøplan II leverer de midler, som kan føre til målet.

Yderligere oplysninger: Underdirektør Hans Henrik Christensen på tlf. 32 66 01 02.