Bekæmpelsesmiddelstatistikken over salget i 1997 er udkommet

Den nye statistik viser en faldende tendens i salget af bekæmpelsesmidler og i forbruget af aktive stoffer i 1997. Der er endnu et stykke vej til at nå målene i pesticidhandlingsplanen. Folketinget har igangsat en undersøgelse vedr. konsekvenser af udfasning af pesticider, og det er vedtaget at fordoble pesticidafgiften

Bekæmpelsesmiddelstatistikken indeholder en oversigt over det samlede årlige salg af god-kendelsespligtige bekæmpelsesmidler, herunder salget af de enkelte aktivstoffer. I 1997 omfatter statistikken 902 forskellige produkter, der indeholder et eller flere af 181 forskellige aktivstoffer. Antallet af produkter er faldet med 51 i forhold til året før, mens antallet af aktivstoffer er reduceret med 4.

Det samlede salg af alle typer aktivstoffer - ukrudtsmidler, svampemidler, træbeskyttelses-midler, rottemidler m.v. - var i 1997 på 4.582 tons og er dermed reduceret med 689 tons i forhold til 1996.

Ukrudtsmidlerne tegner sig med 2.923 tons for næsten totredjedele af det samlede salg, mens salget af svampemidler, der var på 1.027 tons, udgjorde cirka en fjerdedel af det samlede salg.

Salget af træbeskyttelsesmidler er faldet fra 1.097 tons i 1996 til 346 tons i 1997. Faldet skyldes primært, at crom-holdige midler er blevet udfaset og erstattet af andre midler, som bliver brugt i væsentligt lavere doser.

I 1997 blev der solgt 3.675 tons aktivstoffer til landbrugsformål, hvilket er et fald på 563 tons eller 13% i forhold til gennemsnittet i 1995-96. Behandlingshyppigheden var i 1997 2,45 og er dermed faldet med 9% i forhold til 1995-96.

Ifølge pesticidhandlingsplanen skal mængden af aktivstoffer og behandlingshyppigheden halveres inden 1. januar 1997 målt i forhold til forbruget i perioden 1981-85. Set i den sammenhæng er mængden af aktivstoffer reduceret med 47%, mens behandlingshyppigheden er reduceret med 8%.

Når forbruget vurderes, skal der ifølge handlingsplanen tages hensyn til forekomst af skadegørere, ændringer i sædskiftet og midlernes skadelighed. Variationen i forekomsten af skadegørere som ukrudt, sygdomme og skadedyr er summen af mange ofte modsat rettede tendenser, som det er vanskeligt at opgøre særligt præcist. Det vurderes dog umiddelbart, at forekomsten af skadegørere i 1997 generelt var moderat. Der findes ikke umiddelbart nogen metode, hvorved midlernes skadelighed kan vurderes i forhold til forbruget.

Nogle afgrøder sprøjtes mere end andre. Derfor påvirkes forbruget af, hvilke afgrøder der dyrkes. Foreløbige beregninger foretaget i Miljøstyrelsen viser, at hvis der tages højde for ændringer i sædskiftet - dvs. hvilke afgrøder der dyrkes - fås der et relativt fald i behandlingshyppigheden på ca. 23% eller ca. 25% afhængig af beregningsmetoden. Til sammenligning er det faktiske fald på 8%.

Det relative fald i behandlingshyppigheden er et udtryk for, hvor meget behandlingshyppigheden, alt andet lige, ville været reduceret, hvis sædskiftet ikke havde ændret sig i forhold til pesticidhandlingsplanens referenceperiode. Belastningen af miljøet er naturligvis knyttet til den aktuelle behandlingshyppighed.

De braklagte arealer indgår ikke i det beregningsmæssige grundlag for behandlingshyppigheden - bortset fra de arealer der dyrkes med nonfood raps.

Det er netop vedtaget, at satser i pesticidafgiften skal fordobles. Et enigt Folketing vedtog i 1997, at konsekvenser af en udfasning af pesticider skulle undersøges. Resultatet af dette arbejde vil ligge færdigt i marts måned 1999.

Yderligere oplysninger: Miljøstyrelsen, Stedfortræder Nina Herskind, tlf. 32 66 05 62