Ingeniøren bringer i dag - den 22.5.98 - en artikel om kvælstof. Artiklen kræver en kommentar fra Miljøstyrelsen
Det fremgår af artiklen, at en ny rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser overraskende konkluderer, at de luftbårne kvælstofbidrag til danske farvande er lige så store som den udsivning af kvælstof, der sker fra jorden. Artiklen er baseret på to faglige rapporter, som er offentliggjort i 1997 fra Danmarks Miljøundersøgelser.
Det er velkendt, at der tilføres store mængder kvælstof til vandmiljøet via den atmosfæriske deposition, og det ligeledes velkendt, at den intensive landbrugsproduktion er en betydende kilde til ammoniakfordampning.
Det er derfor ikke nogen overraskende konklusion. Miljøstyrelsen har offentliggjort vurderinger af landbrugets ammoniakudledninger i både 1992 og i 1995, og senest har Miljøstyrelsen i Vandmiljø 97 redegjort for kvælstoftilførslen til vandmiljøet:
"I regi af Havforskningsprogram 90 er det beregnet, at en realisering af målsætningerne i Vandmiljøplanen i forening med realisering af tilsvarende reduktionsplaner i landene omkring Østersøen og Nordsøen, i år med typisk nedbør, afstrømning, vind og vandskifte vil resultere i forbedringer i iltforholdene. Således vil der i normal år ikke forekomme kraftigt iltsvind (<2mg ilt pr. l) i de åbne dele af de indre danske farvande med undtagelse af Lillebælt. Øresund og Femer Bælt vil stadig kunne have iltkoncentrationer lavere end 4 mg ilt pr. l.
Samlet set er der ingen tvivl om at en reel gennemførelse af Vandmiljøplanens reduktionsmål på 50% for kvælstof og 80% for fosfor vil resultere i et bedre havmiljø. Effekterne af Vandmiljøplanen vil selvsagt være størst i de farvande hvor de danske tilførsler har størst betydning. Forbedring i miljøtilstanden i de åbne farvande forudsætter dels at lande omkring Østersøen og Nordsøen implementerer de aftalte reduktionsplaner, dels at der igangsættes initiativer med henblik på reduktion af det atmosfæriske bidrag af kvælstof".
I DMUs miljøtilstandsrapport fra 1998 konstateres et fald i ammoniakfordampningen fra landbruget over de seneste 15 år, dog med en svag stigning gennem de seneste fem år som følge af den stigende svineproduktion.
Vedtagelsen af Vandmiljøplan II hviler på en faglig redegørelse fra Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks Jordbrugsforskning, hvor der redegøres for effekten af en række instrumenter til at nedbringe nitratudledningen fra landbrugsarealerne. I redegørelsen fremgår det hvorledes kvælstoftilførslen til de danske vandløb fra det åbne land vil reduceres med 23-32% som følge af den samlede Vandmiljøplan I og II. Denne reduktion slår igennem som reduktion af kvælstoftilførslen til havet med den ovennævnte miljøforbedring til følge. Vandmiljøplanens fokus på nitratudledningen fra landbruget tager hensyn til både grundvandet og de åbne farvande.
De tiltag der er vedtaget i Vandmiljøplan II omkring normnedsættelse og bedre udnyttelse af husdurgødningen vil i øvrigt give landmændene et stort incitament til at reducere tabet af ammoniak i husdyrgødningen.
Derudover er det aftalt i Vandmiljøplan II, at miljø- og energiministeren og fødevareministeren i folketingssamlingen 1998/99 skal fremlægge en handlingsplan, der er målrettet reduktionen af ammoniakfordampningen fra landbruget, da Vandmiljøplan II ikke tager direkte sigte på dette.
Det fremgår også af artiklen, at artiklen skulle have været bragt i Miljøstyrelsens blad MiljøDanmark, men at den er blevet sorteret fra pga. politiske vurderinger.
Det er ikke rigtigt. Artiklen var ganske rigtigt skrevet til MiljøDanmark og bladet har også betalt for den. Når den endnu ikke er blevet bragt, skyldes det dels den almindelige prioritering af stoffet til bladet, og dels at der var en række faglige spørgsmål i forhold til artiklen, som Miljøstyrelsen og Danmarks Undersøgelser endnu ikke havde fået afklaret. Ingen af disse faglige spørgsmål ville dog ændre på hovedkonklusionen om mængden af kvælstof fra luften, som Miljøstyrelsen og Danmarks Miljøundersøgelser er enige om.
Artiklens journalist og Danmarks Miljøundersøgelser blev orienteret om, at artiklen ville blive bragt i næste nummer, når de faglige spørgsmål var afklaret.
Yderligere oplysninger: Miljøstyrelsens underdirektør, Hans Henrik Christensen, tlf. 33 66 01 02.
Det betyder, at der kan være links til websider eller dokumenter, som er døde. Links i de gamle pressemeddelelser vedligeholdes ikke.