Misforståelser omkring olieforurening i TV 2

I et indslag om olieforurening i danske farvande i TV 2 nyhederne mandag den 9. februar 1998 kl. 19.00 var der en række misvisende oplysninger.

1. Det blev nævnt, at Danmark har nedprioriteret og trukket sig ud af det internationale samarbejde vedrørende analyser af olieforureninger. Dette er misvisende.

Den analytiske del af det statslige olieberedskab varetages af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU). Analyserne er bl.a. baseret på anvendelsen af "fingeraftryksmetoden". Ved hjælp af denne metode kan man bestemme et karakteristisk mønster - "fingeraftrykket" - for den enkelte olie. DMU udviklede denne metode tilbage i 80’erne, og metoden har således været benyttet af DMU gennem en længere årrække, ligesom den anvendes i en række europæiske lande.

Sammen med fem andre europæiske lande deltog DMU fra 1992 til 1995 i det såkaldte Eurocrude-projekt, hvor hovedformålet var en opbygning af en database over råolier til brug for identifikation af olieprøver. Arbejdet med denne database blev afsluttet i 1995, og der blev ikke opnået finansiering til en fortsættelse af arbejdet.

Udviklingsarbejdet omkring databasen er med den nævnte rapport bragt frem til et stade, hvor det videre arbejde ikke falder inden for rammerne af DMU´s forskningsaktiviteter. DMU har derfor, som led i sin løbende prioritering af sine opgaver, valgt ikke at anvende ressourcer på at fortsætte databasearbejdet.

DMU arbejder stadig - nationalt og internationalt - med analyser af olieforureninger.

2. TV 2 nyhederne bruger antal registrerede meldinger modtaget fra Miljøstyrelsen til at hævde, at der er sket en fem-dobling af olieforureninger i Danmark siden 1980. Dette er problematisk af to grunde.

For det første fortæller de registrerede meldinger ikke, hvor mange olieforureninger, der har været. De registrerede meldinger medtager også, hvad der senere observeres som alger, pollen, sandsugning og lignende.

For det andet er det kun naturligt, at antallet af registrerede meldinger stiger, når overvågningen styrkes. Det betyder ikke, at der nødvendigvis kommer flere forureninger. Hvis man ser på kurven viser den en større stigning i antal observationer i 89-90. Denne stigning skyldes indførslen af dansk flyovervågning. Flyovervågningen gav en forøget overvågning af havområdet, og der blev dermed også observeret flere mindre udledninger, som man normalt ikke ville kunne observere fra et skib.

Da vores nabolande indførte flyovervågning, skete der også en stigning i deres antal observationer. Andre effekter som også spiller ind på en stigning af antal observationer, er den øgede skibstrafik, der er opstået i Østersøen efter åbningen til de tidligere østeuropæiske lande samt en større interesse i et rent havmiljø med deraf større interesse i at indberette ulovligheder.

3. TV 2-nyhederne oplyste, at der er sket en stigning i forureninger i de svenske områder, selvom Østersøen er et såkaldt special-area, hvor der ikke må lækkes olie.

Det er antallet af observationer, der er steget og man kan ikke udfra antallet at observationer sige klart, at der dermed også er sket en fordobling af oliemængden i Østersøen. Faktisk viser de danske undersøgelser, at antallet af forurenede fugle er faldet i Østersøområdet.

4. Det er med undren, at Miljøstyrelsen i TV 2 nyhederne hører en repræsentant fra de tyske søfartsmyndigheder kritisere de danske myndigheder for en forurening, der skete i 1995, da de tyske myndigheder ikke har henvendt sig til Danmark om sagen. I TV 2 nyhederne sagde han, at Danmark ikke havde gjort noget ved forureningen.

Den første forurening af stranden ved Fanø blev observeret sent lørdag den 17. februar 1995, og blev i første omgang holdt under observation af beredskabschefen på Fanø, på grund af det dårlige vejr. Oprensning startede om tirsdagen, og blev foretaget af kommunale folk samt et firma som har indkøbt specielt udstyr til oprensning af strande. Alt i alt blev der opsamlet 142 tons, hvoraf ca. 25 % var ren olie. Oprensningen blev afsluttet den 14. marts 1995.

Den anden forurening blev observeret torsdag den 23. marts 1995. Forureningen blev umiddelbart vurderet til at være værre end den forrige, og olien var af en mere flydende og klæbrig substans. Oprensningen blev også under denne forurening udført af kommunale folk samt førnævnte firma. I løbet af de første 4-5 dage blev der opsamlet ca. 200 tons olie på trods af det dårlige vejr. Oprensningen blev afsluttet den 4. april 1995.

Miljøstyrelsen sendte under hver af de to forureninger miljøflyet ud for at undersøge, om der var mere olie på havet og ligeledes være kommunen behjælpelig med at lokalisere eventuel olie på kysten. Under den sidste forurening blev der, i følge aftale mellem Miljøstyrelsen og Esvagt i Esbjerg, også sendt et skib ud for at foretage en eventuel opsamling på havet.

Ribe Amt foranstaltede, at der blev indsamlet olieprøver til analyse fra de to forureninger, og i slutningen af februar måned og i slutningen af marts måned fik DMU to olieprøver fra Fanø via Ribe Amt. Prøverne blev analyseret efter den normale procedure, det vil sige "fingeraftryks- metoden" og på baggrund af analyseresultaterne blev det vurderet, at de fire prøver var fra en og samme forureningskilde.

Analyseresultaterne blev desuden udvekslet med det tyske laboratorium i Hamburg, der var samarbejdspartner i EuroCrude projektet. Det tyske laboratorium vurderede ud fra sammenligninger af råolie fra det norske Ekofisk felt ("fingeraftryksmetoden") og simuleret "backtracking" af forureningen, at den formodentlig stammede fra det norske Ekofisk felt. DMU sammenlignede også deres resultater med tilsvarende analyser af råolie fra Ekofisk feltet, og gjorde umiddelbart samme observationer som det tyske laboratorium.

DMU vurderede imidlertid dengang, at det ville være højst usandsynligt, at et olieudslip af den størrelse kunne bevæge sig fra Ekofisk området ned gennem den danske del af Nordsøen og tværs gennem de danske produktionsfelter til Vadehavsområdet uden at blive observeret af skibe, fly eller andet undervejs.

DMU havde derfor en vis skepsis overfor den tyske vurdering og anvendelse af "backtracking" resultaterne, hvilket blev drøftet på et EuroCrude møde på DMU i maj 1995.

De norske myndigheder foretog ligeledes en undersøgelse af de tyske påstande. Statens Forurensningstilsyn i Horten har til Miljøstyrelsen telefonisk forklaret, at deres undersøgelser klart viste, at der ikke var sket et oliespild af den størrelsesorden fra det norske Ekofisk område. Desuden havde de norske myndigheder svært ved at tro på, at en sådan forurening kunne passere gennem Nordsøen uden at blive observeret af nogen som helst før den ramte Vadehavskysten. Det er ligeledes de norske myndigheders vurdering at brug af simuleret "backtracking" har mange begrænsninger, specielt når der ikke er foretaget nogen observationer af olien undervejs.

På baggrund af ovennævnte blev det af de danske myndigheder besluttet, at henlægge sagen som uopklaret.