Kviksølvforbruget er på vej ned

Ny undersøgelse viser, at der i tiårsperioden fra 1983 til 1993 skete et markant fald i danskernes forbrug og udledning af kviksølv. Også indholdet af kviksølv i affald er blevet meget mindre

For perioden 1992/1993 har Miljøstyrelsen fået undersøgt danskernes forbrug af kviksølv, udledningerne samt bortskaffelsen. Målet med undersøgelsen har været at få opdateret en tilsvarende undersøgelse fra 1982/83.

I 1994 blev der - med enkelte undtagelser - vedtaget et generelt forbud mod salg af kviksølv og kviksølvholdige produkter. Undersøgelsens resultater kan derfor også bruges som udgangspunkt for på et senere tidspunkt at måle effekten af dette forbud.

Undersøgelsen viser, at forbruget af kviksølv i løbet af de ti år blev reduceret med over 50% fra ca. 17 til ca. 8 tons. De største reduktioner ses for batterier, termometre og tandfyldninger. Der blev brugt ca. 3 tons mindre kviksølv til batterier, ca. 2,1 tons mindre til termometre og ca. 1,3 tons mindre til tandfyldninger.

Forbruget af kviksølv fordelte sig primært på følgende områder: 31% elektrolyse, 23% tandfyldninger, 11% kul, 7% batterier, 6% måle- og kontroludstyr og 4% på elektriske kontakter og relæer. Forbruget af kviksølv til elektrolyse giver ikke væsentlig udledning eller affald.

Udledningerne af kviksølv til luft, vand og jord blev reduceret med ca. 65% fra knapt 8 tons til knapt 3 tons. Til luften blev der udledt ca. 2,2 tons, til vand ca. 0,3 tons og til jord ca. 0,3 tons.

Indholdet af kviksølv i affald er reduceret med godt 40% fra knapt 11 tons til ca. 6 tons.

Når undersøgelsen først er blevet færdig nu, skyldes det, at der har været modstridende oplysninger om kviksølv i batterier. Derfor var det nødvendigt at lave en supplerende undersøgelse om batterier, som først var færdig sidste år.