Ny rapport viser, at elbiler har gode muligheder for at blive fremtidens køretøj. I løbet af 10 - 15 år vil elbiler kunne blive et attraktivt alternativ til de biler, vi kender i dag - og der er flere gevinster for miljøet
Miljøstyrelsen har kortlagt den nuværende status for elbiler og de udviklingsperspektiver, der tegner sig for de kommende 10-15 år, når det gælder elbilens energieffektivitet og ydeevne. Dette er blevet sammenholdt med de tilsvarende tekniske muligheder for den konventionelle benzinbil og for hybridbilerne.
I dag har kommercielt producerede elbiler normalt en tophastighed på 70-90 km/t og en rækkevidde på 50-100 km på en opladning. I de fleste elbiler benyttes blybatterier med en energitæthed på 25-30 Wh/kg. Hvis der gøres en målrettet indsats, vil man kunne opnå følgende:
Dermed vil rækkevidden kunne forøges til 200-250 km på en opladning. Allerede i dag findes der prototyper af elbiler, hvor de tekniske forudsætninger for dette er realiseret.
Elbilers forbrug vil kun udgøre en lille andel af det samlede elforbrug i Danmark. Opladningen vil kunne finde sted om natten og dækkes af den eksisterende produktionskapacitet.
Elbilen i sig selv er emissionsfri, og energiforbrug og miljøpåvirkning afhænger helt af produktionsformen for den anvendte elektricitet. Selv om denne forudsættes produceret på kulkraftværker uden at medregne varmeproduktionen, vil brugen af elbiler allerede i dag medføre lavere energiforbrug og CO2-udslip end ved brugen af tilsvarende benzinbiler. Elbiler giver derfor gode muligheder for CO2-besparelser samt væsentlige reduktioner i NOx-udslippet. Elbiler vil endvidere give mindre støjforurening. Elbiler vil muliggøre en effektiv anvendelse af vedvarende energi i transportsektoren.
Udviklingen af elbilen må bygge på praktiske erfaringer med dagens elbiler. Trafikministeriet og Miljø- og Energiministeriet vil derfor sammen med andre berørte parter medvirke til, at der i de kommende år kan indhøstes erfaringer med elbiler.
Yderligere oplysninger om Orientering nr. 1/1997: "Perspektiver for elbiler i Danmark" kan fås hos: Civilingeniør Jørgen Horstmann, Miljøstyrelsen,
Det betyder, at der kan være links til websider eller dokumenter, som er døde. Links i de gamle pressemeddelelser vedligeholdes ikke.