Danmark har ikke en formel aftale med Tyskland om at foretage olieanalyser, som Miljøstyrelsen oplyste i TV 2s nyhedsudsendelse mandag aften
Underdirektør Hans Henrik Christensen, Miljøstyrelsen sagde mandag den 3. november i TV 2s nyhedsudsendelse kl. 19.00, at Danmark har en formel aftale med Tyskland om at foretage olieanalyser.
Danmarks Miljøundersøgelser har imidlertid ikke en formel aftale med tyske laboratorier, men der eksisterer et netværk med europæiske laboratorier - herunder tyske laboratorier - som der trækkes på, hvis det i særlige situationer er nødvendigt.
Normalt kan de nødvendige olieanalyser dog udføres her i landet af Danmarks Miljøundersøgelser.
Metoden - fingeraftryksmetoden - der benyttes i forbindelse med olieforureningssager, forudsætter, at der foreligge prøver både fra skibet og fra forureningen, så man kan se om prøverne er identiske. Problemet i sådanne sager er ofte, at de vidtstrakte danske farvande gør det svært at finde forureneren. Dette til trods for flyovervågning og udstrakt hjælp fra den civile trafik. Hertil kommer, at det har vist sig vanskeligt at få bevismaterialet til at holde i en retssag, så det fører til domfældelse.
Med indførelse af en Eksklusiv Økonomisk Zone (EEZ ) på 200 sømil, har Danmark fået mulighed for at anlægge flere olieforureningssager ved dansk ret end tidligere, hvor det var den ansvarlige flagstat som stod for det retslige efterspil.
Beslutningen om at gøre Nordsøen til et Særligt Område (Speciel Area) for olie fra begyndelsen af 1999, betyder at udledning af olie bliver helt forbudt - som det i dag er i Østersøområdet. Det vil mindske presset på Nordsøen og gøre det lettere at finde skibe, der forurener.
For tiden behandles en sag i Danmark, hvor der foreligger analyser fra skibet.
Det nævnes ofte, at der bliver fanget mere en 200 olieforurenere om året i Tyskland. Tyske myndigheder har over for Miljøstyrelsen oplyst, at der i 1996 blev observeret mere end 300 olieforureninger, hvoraf omkring 200 sager blev nærmere undersøgt. 90% blev frafaldet. Af de resterende 18 sager er der i de otte sager givet bøder i størrelsesordenen 25.000 kr. De sidste ti sager er endnu ikke afgjort.
Yderligere oplysninger: Miljøstyrelsen underdirektør Hans Henrik Christensen,
Det betyder, at der kan være links til websider eller dokumenter, som er døde. Links i de gamle pressemeddelelser vedligeholdes ikke.