Vandmiljøplanen virker - når målene nås

I 1996 gav naturen sit svar på, hvad Vandmiljøplanen kan give os: Et godt havmiljø.

Vinteren 1995-96 var usædvanlig tør, og derfor skyllede der ikke nær så meget kvælstof ud i havet som i årene før. Rent faktisk svarede mængden til det niveau, som er Vandmiljøplanens mål - også når vi har mere våde vintre. Miljøovervågningen i 1996 viste, at det vil nytte at nedsætte kvælstofudledningerne. Der var bedre iltforhold i fjordene og i kystområderne, og de få iltsvind, vi havde, var ikke nær så omfattende som i årene før. I det hele taget var havmiljøet i 1996 bedre, end det er set længe.

Men andre steder gav årets miljøovervågning et mere dystert billede. Blandt andet i vandløbene. To tredjedele lever ikke op til de mål, der er sat for miljøkvaliteten. Store vandløb har ganske vist fået det bedre, men de små vandløb bliver stadigvæk forurenet af urenset spildevand fra gårde og huse på landet. I de triste, ensformige render, mange af vore små bække er forvandlet til, kan hverken smådyr eller ørreder trives. I 1997 vedtog Folketinget ny lov om, at også spildevandet på landet skal renses, og man skal vedligeholde vandløbene på en skånsom måde.

Det er også problematisk, at to tredjedele af søerne ikke lever op til den fastsatte miljøtilstand. Der er nemlig gjort en stor og meget dyr indsats for rense det fosfor væk fra spildevandet, som forurenede søerne. Men der ligger stadig store mængder gemt i søernes bundlag, og der strømmer stadig fosfor ud fra en mere og mere synlig kilde: De dyrkede marker. De er blevet overgødet med fosfor fra gyllen, og en del af overskuddet ender i vandmiljøet.

I vandværkernes kontrol fra 1992 - 1996 fandt man rester af sprøjtemidler i ca. 12 % af de undersøgte boringer, og i ca. 5 % var indholdet over den grænseværdi, der er for drikkevand. Det fastholdes stadig, at det ikke skal være nødvendigt at rense vandet, og inden årets udgang giver Drikkevandsudvalget sit bud på, hvordan vi kan holde fast i det mål.

Der kommer stadig for meget kvælstof ud i omgivelserne fra landbruget. Noget af dette kvælstoftab skyldes, at for mange landmænd endnu gøder mere end nødvendigt. 35.000 tons for meget bliver det til.

Regeringen har netop indgået en aftale med et bredt flertal i Folketinget om, at der skal iværksættes forskellige nye tiltag med det formål at fjerne 35-40.000 tons kvælstofudvaskning fra landbruget.

Det er også nødvendigt at se på andre metoder. En af dem kan være, at gyllen skal spredes over større arealer. Altså ikke så mange dyr pr. hektar.

I 1996 viste overvågningen, at målene, der var sat for rensningsanlæggene og industrien blev nået, godt og vel endda. Alt tyder på, at det, vi mangler i at sikre vandmiljøet, ligger i den store del af det danske land, som landbruget forvalter.

Yderligere oplysninger:

Underdirektør Hans Henrik Christensen på tlf. 32 66 01 02