Størstedelen af de mobiltelefoner, der sælges på det danske marked, overholder nikkelreglerne. Kun 1 ud af 27 testede mobiltelefoner afgiver for meget af det allergifremkaldende stof nikkel. Det viser en stikprøvekontrol, som Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion har foretaget. Den ulovlige mobiltelefon blev trukket tilbage fra markedet i februar. Kemikalieinspektionen udtog de 27 mobiltelefoner fra 10 butikker og importører i hovedstadsområdet i november og december sidste år. Kontrollen er den første kontrol af mobiltelefonmarkedet. Den kommer på baggrund af en begrænset undersøgelse, som Miljøstyrelsen foretog i foråret 2009. Dengang afgav 20 procent af mobiltelefonerne for meget nikkel.
En stor del af de mobiltelefoner, der blev udtaget til kontrol, var nyere versioner af de telefoner, der var med i undersøgelsen i foråret 2009. Ingen af disse nye modeller afgav nikkel. ”Andelen af mobiltelefoner med nikkel er faldet fra 20 til 4 procent. Det er et meget stort fremskridt, der viser, at mobilfabrikanterne har taget problemet med nikkelallergi alvorligt. Det er jeg meget tilfreds med”, siger vicedirektør Anne-Marie Rasmussen fra Miljøstyrelsen.
Kontrollen viser, at mobiltelefonbranchen efterlever nikkelreglerne, som EU i januar 2009 fastslog også gælder for mobiltelefoner. Fortolkningen om, at mobiltelefoner er omfattet af nikkeldirektivet, blev præciseret efter, at Danmark havde rejst spørgsmålet i EU. Miljøministeren og Miljøstyrelsen har siden løbende været i dialog med branchen for at gøre den opmærksom på nikkelreglerne. Branchen har reageret positivt på dialogen, og det har vist sig, at stort set hele branchen altså nu lever op til kravene.
Der er kun konstateret et begrænset antal tilfælde af eksem efter brug af mobiltelefoner i Danmark, men Miljøstyrelsen kender ikke nødvendigvis hele problemets omfang, da ikke alle går til specialist. Eksemet vil typisk sidde ved øret eller på kinden, men det kan brede sig, hvis man ikke stopper brugen
Miljøstyrelsens råd om nikkel og brugen af mobiler
Læs mere om nikkel på Miljøstyrelsens hjemmeside
Yderligere oplysninger:Søren Jakobsen, fuldmægtig, Miljøstyrelsens Kemikalieinspektionen, telefon 72 54 45 11
Anette Ejersted, funktionsleder i Miljøstyrelsens Kemikalienhed, telefon 72 54 43 28
Please read press release in english
Tilmeld dig her
Der ligger for tiden få pressemeddelelser på Miljøstyrelsens hjemmeside. Til gengæld lægger vi ofte nyheder på hjemmesiden.Se alle Miljøstyrelsens nyheder
Sådan abonnerer du på Miljøstyrelsens nyhedsfeeds