Hvis du går med tanker om at udskifte din gamle brændekedel med en mere økonomisk og miljørigtig energikilde, er det nu du skal slå til.
Flere tusinde borgere har allerede benyttet sig af miljøstyrelsens skrotningsordning og fået 4.000 kroner for at skrotte deres gamle, dyre og forurenende brændekedel.
Regeringen afsatte i juli 2008 22 millioner kroner til skrotningen af brændekedler. Det betyder, at du kan få et tilskud på op til 4.000 kroner, hvis du beslutter dig for at skrotte din gamle brændekedel.
Ordningen er en stor succes, og halvdelen af puljen er allerede uddelt. Pengene uddeles efter 'først til mølle' princippet, og der er pr 1. marts 11 millioner kroner tilbage i puljen.
Pengene gives til udgifter i forbindelse med skrotningen af den gamle brændekedel og skift til ny varmekilde. Der kan altså eksempelvis gives tilskud til udgifter til skorstensfejer, bortskaffelse af kedlen og tilslutning til anden fyringskilde.
Læs mere om ordningen og hent et ansøgningsskema på miljøstyrelsens hjemmeside mst.dk/tilskudsordning
Tilmeld dig her
Der ligger for tiden få pressemeddelelser på Miljøstyrelsens hjemmeside. Til gengæld lægger vi ofte nyheder på hjemmesiden.Se alle Miljøstyrelsens nyheder
Sådan abonnerer du på Miljøstyrelsens nyhedsfeeds