Miljøstyrelsen

Servicenavigation

  • Nyheder
  • Lovstof
  • Annoncering
  • Publikationer
  • Kontakt
  • Om Miljøstyrelsen
  • Sitemap
  • English

Detajlenavigation

  • Virksomhed & Myndighed
  • Borger
  • Ny karriere
  • Presse

Du er her:

Forside●Nyheder●Pressemeddelelser●2008

Værktøjer

  • Del
  • Udskriv
  • Abonnér
  • Læs op
Luk
  • Facebook
  • Email
  • LinkedIn
  • Twitter

Venstrenavigation

Nyheder

  • Pressemeddelelser
    • 2013
    • 2012
    • 2011
    • 2010
    • 2009
    • 2008
    • 2007
    • 2006
    • Arkiv : 1997 - 2005
  • Miljøstyrelsens nyheder
  • Nyhedsbreve
  • Abonnér på nyheder
  • Kommentarer fra Miljøstyrelsen

Forekomst af ukrudtsmidler i Nissum Fjord

08.08.2008

De indhentede data fra en ny undersøgelse foretaget af Danmarks Miljøundersøgelser for Miljøcenter Ringkøbing er behæftet med mange spørgsmålstegn. Det mener Miljøstyrelsen, der gerne deltager i arbejdet med at afklare, hvorvidt ukrudtsmidler udgør en risiko for vandmiljøet i Nissum Fjord.

Danmarks Miljøundersøgelser har for Miljøcenter Ringkøbing gennemført et overvågningsprojekt af Nissum Fjord.
Som led i projektet har man for første gang fundet rester af 13 herbicider (ukrudtsmidler) og syv nedbrydningsprodukter i fjorden.

Beregningerne fra den nye undersøgelse indikerer, at blandt andet stoffet diuron kan være til stede i Nissum Fjord i et omfang, der måske begrænser udbredelsen af ålegræs, og som i øvrigt er problematisk i forhold til EU's krav om miljømæssig god tilstand.

De nye fund er imidlertid gjort ved hjælp af en ny og endnu ikke færdigudviklet undersøgelsesmetode.

- Derfor er beregningerne forbundet med så stor usikkerhed, at undersøgelsens resultater ikke kan tages som udtryk for den endelige sandhed. Specielt fordi vores hidtidige viden ikke har peget på, at pesticider skulle være til stede i fjorden i det omfang, den nye undersøgelse indikerer,siger kontorchef Lea Frimann Hansen fra Miljøstyrelsens afdeling for pesticider og genteknologi.

Det er ligeledes uklart, om stoffet diuron, der med stor usikkerhed er estimeret til et koncentrationsniveau, der kan give effekter, stammer fra landbrugsarealer i oplandet til fjorden, eller om stoffet stammer fra bundmaling på skibe.

Anvendelsen af diuron i bundmaling til lystbåde blev forbudt i Danmark i 2003, men stoffet er fortsat tilladt i visse andre lande samt til større både.

Brugen af diuron som sprøjtemiddel er forbudt med udgangen af 2008. Mange af de andre fundne pesticider i Nissum Fjord er allerede forbudt i Danmark. Derfor kan tilstedeværelsen af dem i fjorden være udtryk for, at de udvaskes fra sediment eller jorden over længere tid - eller at de bliver anvendt på ulovlig vis.

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion havde sidste år en omfattende kampagne mod ulovlig import af pesticider, herunder en række ulovlige pesticider. Miljøstyrelsen vil fortsat have stor fokus på dette område.

Miljøstyrelsen anbefaler, at styrelsen sammen med By- og Landskabsstyrelsen samt Danmarks Miljøundersøgelser snarest muligt drøfter den nye undersøgelses resultater og metoder, samt hvad rapporten bør give anledning til af yderligere tiltag.

Den ny viden fra rapporten kommer helt naturligt til at indgå i arbejdet med evalueringen af Pesticid-planen 2004-2009, som bliver gjort færdig til efteråret.

Yderligere oplysninger:

Henrik Hagen Olesen

Kontorchef, Miljøstyrelsen

Direkte telefon: 72 54 43 69

 


Sidebar

Modtag Miljøstyrelsens pressemeddelelser på mail

Tilmeld dig her

Følg med i Miljøstyrelsens nyheder

Der ligger for tiden få pressemeddelelser på Miljøstyrelsens hjemmeside. Til gengæld lægger vi ofte nyheder på hjemmesiden.

Se alle Miljøstyrelsens nyheder

Sådan abonnerer du på Miljøstyrelsens nyhedsfeeds

Sidst opdateret 15.08.2008 Til top
Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K
  • Tlf.: 72 54 40 00
  • E-mail:
  • www.mst.dk
  • CVR: 25798376
  • EAN: 5798000863002

Samarbejdspartnere
Borger.dk
EMU.dk
ansvarligeindkob.dk
Høringsportalen 
Retsinfo.dk 
Videncenterforallergi.dk 
Virk.dk 
www.forbrugerkemi.dk
Miljoeportalen.dk 

Selvstændige MST sites
65000.dk
chemicaldays.dk
ecoinnovation.dk
godthavemiljoe.dk
hudallergi.dk
Babykemi.dk
miljoevejledninger.dk 
miljoenyt.dk
Returmedplasten.dk

Din indgang til
Disclaimer, ophavsret m.v. 
For elever og studerende
E-fakturering
Sikker E-post
Udbud
Informationscentret
Abonner
Nyhedsbreve
Miljøministeren
© Copyright Miljøstyrelsen