Den 12. november afholdes Kemikaliedag 2008. Her sættes der fokus på potentialer og udfordringer i FN’s ”Globalt Harmoniserede System” for klassificering og mærkning af kemikalier
For fjerde år i træk afholdes Kemikaliedag. I år er temaet ”Fremtidens kemikalieinformation – GHS og andre systemer”. FN’s ”Globalt Harmoniserede System” for klassificering og mærkning af kemikalier (GHS) er på vej til at blive en del af den europæiske kemikalieregulering gennem CLaP-forordningen. Det vil medføre markante forandringer for både virksomheder, arbejdstagere og forbrugere.
Hovedformålene er at beskytte mennesker og miljø bedre mod skadelige påvirkninger fra kemikalier og lette den internationale handel med kemikalier. Men hvordan kommer systemet til at virke i praksis?
Dagens tema vil blive belyst af centrale aktører fra myndigheder, virksomheder og organisationer. Miljøminister Troels Lund Poulsen vil tale om borgernes og politikernes forventninger til klassificering og mærkning og kemikalier.
Kemikaliedag 2008 arrangeres af Arbejdstilsynet, Brancheforeningen for sæbe, parfume og teknisk/kemiske artikler, CO-industri, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Foreningen for Danmarks Farve- og Lakindustri, Kemikaliebranchen, Miljøstyrelsen og Procesindustrien.
Du kan se programmet og læse mere om konferencen på www.kemikaliedag.dk .
Journalister der ønsker at overvære hele arrangementet bedes give besked til af hensyn til forplejningen. Journalister, der kun ønsker at overvære dele af arrangementet, kan deltage uden tilmelding.
Konferencen holdes i Industriens Hus, H.C. Andersens Boulevard 18, 1787 København V.
Yderligere oplysninger Bent Horn Andersen, funktionsleder, Miljøstyrelsen Kemikalier, tlf. 72 54 42 40, . Ulla Telcs, chefkonsulent, Dansk Industri, tlf. 33 77 30 83, .
Tilmeld dig her
Der ligger for tiden få pressemeddelelser på Miljøstyrelsens hjemmeside. Til gengæld lægger vi ofte nyheder på hjemmesiden.Se alle Miljøstyrelsens nyheder
Sådan abonnerer du på Miljøstyrelsens nyhedsfeeds