Kampen mod klimaændringer får i dag sin helt egen rocksang, når klimakampagnen 1 ton mindre udgiver "Har vi feber”.
”Har vi feber” er komponeret og skrevet af sangerinde/sangskriver Dicte specielt til klimakampagnen, og den er indsunget som en duet med Peter Belli. Sangen tager udgangspunkt i de spørgsmål, som et barn ofte stiller, når der kører billeder henover TV-skærmen med isbjerge, der smelter og oversvøm-mede byer.
"Vi prøver at lære vores børn, hvorfor man ikke “bare kan købe en ny” når noget går i stykker. Denne sag med kloden er ikke så meget anderledes. Børn forstår handling - “mor du må ikke sige fuck” – nej, men det gjorde bare så pisse ondt, øh... Børn ser det hele og stiller alle de rigtige og svært be-svarlige spørgsmål, vi også stiller os selv: hvorfor er der byer fyldt med vand og uslukkelige brande? Og når vi forsøger at give vores børn et fornuftigt svar, er der lagt i ovnen til noget af en gyser som godnat-historie", siger Dicte om baggrunden for hendes sang ”Har Vi Feber”, der er inspireret af de store klimaforandringer vi nu alle begynder at mærke effekterne af.
"Sangen lyder som den gør, fordi dette er mit bud på hvordan kloden lyder for mig - og nu bliver det højspændt: Jeg ville ha´ jordens “motor” i bunden - og al dens skønhed i toppen: tandhjul der arbejder og blomster der springer ud - militæret der kommer med vandsække ved oversvømmelse - og mar-sken der står stille i heden. Derfor er dette nummer en maskine, fyldt med skønhed - håber jeg ram-te"!!
Det er første gang Dicte og Peter Belli indspiller sammen og “Har vi feber” er dermed også et nyt og spændende møde mellem to markante stemmer fra hver deres generation af dansk musik.
Sangen er mixet af Carsten Heller (Nephew) og er indspillet med RadioUnderholdningsOrkestret, dir-rigeret af Henrik Vagn Christensen. Den udkommer i fire forskellige versioner – udover hovedversio-nen er der remix af Pilfinger og af Jazzbox.
At rockmusikere støtter kampen mod global opvarmning på forskellige måder er en tendens, der i øje-blikket breder sig over hele verden. Navne som Radiohead, The Strokes og Justin Timberlake har gjort det, og i øjeblikket planlægger folkene bag Live Aid-koncerterne en global event for klimaet – “Live Earth” - den 7. juli 2007 med koncerter på 7 kontinenter med nogle af verdens største navne.
“Har vi feber” kan fra og med uge 20 downloades gratis til din computer, iPod eller MP3-afspiller fra klimakampagnens hjemmeside 1tonmmindre.dk. (link virker ikke længere)
Yderligere oplysninger, interview m.v: Projektleder Bodil Harder, Miljøstyrelsen, 32660207 / 25650253
Tilmeld dig her
Der ligger for tiden få pressemeddelelser på Miljøstyrelsens hjemmeside. Til gengæld lægger vi ofte nyheder på hjemmesiden.Se alle Miljøstyrelsens nyheder
Sådan abonnerer du på Miljøstyrelsens nyhedsfeeds