Miljøstyrelsen

Servicenavigation

  • Nyheder
  • Lovstof
  • Annoncering
  • Publikationer
  • Kontakt
  • Om Miljøstyrelsen
  • Sitemap
  • English

Detajlenavigation

  • Virksomhed & Myndighed
  • Borger
  • Ny karriere
  • Presse

Du er her:

Forside●Nyheder●Pressemeddelelser●2007

Værktøjer

  • Del
  • Udskriv
  • Abonnér
  • Læs op
Luk
  • Facebook
  • Email
  • LinkedIn
  • Twitter

Venstrenavigation

Nyheder

  • Pressemeddelelser
    • 2013
    • 2012
    • 2011
    • 2010
    • 2009
    • 2008
    • 2007
    • 2006
    • Arkiv : 1997 - 2005
  • Miljøstyrelsens nyheder
  • Nyhedsbreve
  • Abonnér på nyheder
  • Kommentarer fra Miljøstyrelsen

Kontrol med vandhaner strammes op

19.10.2007

Myndighederne strammer nu op om kontrollen med danske vandhaner for at sikre, at forbrugerne fremover fortsat har rent drikkevand af høj kvalitet. Bl.a kan det være nødvendigt at stille nye krav til vandhane-producenterne om hvor meget nikkel, en vandhane må afgive til vandet. Indsatsen for at sikre, at der kun er godkendte vandhaner på markedet, skærpes.

Opstramningerne kommer som reaktion på et kommende program på TV2 om markedet for vandhaner, import af ulovlige vandhaner fra Kina og rent drikkevand. Bag beslutningerne står Miljøstyrelsen, den ny By- og Landskabsstyrelse og Erhvervs- og Byggestyrelsen.

Miljøstyrelsen har haft ansvaret for kvaliteten af drikkevandet frem til 1. oktober, hvor området i forbindelse med en omstrukturering blev overdraget til den nye By- og Landskabsstyrelse. Erhvervs- og Byggestyrelsen har ansvar for VA-ordningen, som pålægger producenter, importører og forhandlere af vandhaner at få testet og godkendt deres produkter. Vandhaner på det danske marked skal være testet og forsynet med en VA-godkendelse, der betyder, at afsmitning af bly og cadmium ikke ligger over de fastsatte grænseværdier. VA-ordningen administreres af ETA Danmark, som er en del af Dansk Standard.

I 2001 viste de første resultater af Miljøstyrelsens undersøgelser, at der for visse materialer kan være problemer med nikkel, hvis vandet henstår i længere tid i installationen. Miljømyndighederne har i flere år – bl.a. på baggrund af ovennævnte undersøgelser - anbefalet forbrugerne at lade vandet løbe blot få deciliter inden man drikker det – netop af hensyn til eventuel afgivelse af metaller i uønskede mængder. Det gælder særligt for nikkelallergikere.

- Det er vigtigt at understrege, at der ikke er nogen sundhedsrisiko ved at drikke vandet fra hanen - det er rent og godt. Men der er behov for, at vi som myndigheder bliver bedre til at koordinere og dele viden, ligesom der løbende skal følges op på testmetoder, siger Miljøstyrelsens direktør, Ole Christiansen.

Resultatet af disse undersøgelser blev imidlertid ikke indarbejdet i VA-ordningen. Der er derfor brug for, at ordningen opdateres med hensyn til relevante metaller, herunder nikkel, ligesom målemetoderne for testning af drikkevandskvaliteten skal opdateres.

- Forbrugerne skal fortsat have tillid til, at deres drikkevand har en høj kvalitet, og vi har generelt en stærk lovgivning for at sikre rent drikkevand. Men vi skal også være helt sikre på, at der ikke sker en problematisk afsmitning fra installationer og vandhaner. Vi har derfor nu gjort Erhvervs- og Byggestyrelsen opmærksom på, at der kan være et problem med nikkel, siger direktør i den nye By- og Landskabsstyrelse, Niels Christensen, som også vil sørge for at vejledningen til, hvordan man udfører målinger, bliver tilrettet.

Derudover vil By- og Landskabsstyrelsen sammen med Erhvervs- og Byggestyrelsen igangsætte en ny undersøgelse af niveauer for afgivelse af nikkel, bly og cadmium fra installationer i Danmark, så der kommer en ajourført viden i forhold til tidligere undersøgelser. Samarbejdet indebærer en gennemgang af både VA-godkendelsesordningen og vejledningen om målinger af metaller i vand ved taphanen.

- Det er vigtigt, at forbrugerne kan have tillid til VA-godkendelsen. Derfor er vi meget tilfredse med, at Miljøstyrelsen og By- og Landskabsstyrelsen har taget initiativ til, at vi får opdateret ordningen, siger Finn Lauritzen, direktør i Erhvervs- og Byggestyrelsen. - Vi indfører også markedskontrol, der skal dæmme op for import af ulovlige vandhaner og stikprøvekontroller, der skal sikre, at de rigtige godkendelser sidder på de rigtige produkter.

Det danske drikkevand er som udgangspunkt rent, når det ledes fra vandværket over i en bolig. Inde i boligen løber vandet igennem en række installationer og vandhaner, inden det ender som drikkevand hos forbrugeren. Her skal vandet være af god kvalitet. Derfor må installationen ikke forringe den gode drikkevandskvalitet. Miljøstyrelsen har i de seneste år løbende udarbejdet en række rapporter om afgivelse af metaller fra installationerne, der viser, at kvalitetskravene til drikkevandet generelt er overholdt.

Flere oplysninger om de initiativer, som myndighederne har sat i gang for at stramme op på kontrollen af vandhaner, kan findes her:

Sådan følges der op - faktaark om de initiativer Erhvervs- og Byggestyrelsen og By- og Landskabsstyrelsen iværksætter.

Faktaark om drikkevand og vandhaner - her finder du svar på dine spørgsmål om drikkevand og vandhaner

Erhvervs- og Byggestyrelsen - her kan du læse mere om bl.a. metaller i drikkevandet, gode råd til nikkel-allergikere og VA-godkendelse. Den 22. oktober åbner Erhvervs- og Byggestyrelsens nye hjemmeside, hvor forbrugere kan finde information om godkendte vandhaner.

By- og Landskabsstyrelsen  - By- og Landsskabsstyrelsen har fra 1. oktober overtaget ansvaret for drikkevandet.

Yderligere oplysninger:
Miljøstyrelsen: Pressechef Per Meilstrup, tlf.: 2043 0107
By- og Landskabsstyrelsen: Pressechef Mette M. Christiansen, tlf.: 2261 7748
Erhvervs- og Byggestyrelsen: Kommunikationschef Ulla Jacobsen tlf.: 2075 7809

 


Sidebar

Modtag Miljøstyrelsens pressemeddelelser på mail

Tilmeld dig her

Følg med i Miljøstyrelsens nyheder

Der ligger for tiden få pressemeddelelser på Miljøstyrelsens hjemmeside. Til gengæld lægger vi ofte nyheder på hjemmesiden.

Se alle Miljøstyrelsens nyheder

Sådan abonnerer du på Miljøstyrelsens nyhedsfeeds

Sidst opdateret 19.10.2007 Til top
Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K
  • Tlf.: 72 54 40 00
  • E-mail:
  • www.mst.dk
  • CVR: 25798376
  • EAN: 5798000863002

Samarbejdspartnere
Borger.dk
EMU.dk
ansvarligeindkob.dk
Høringsportalen 
Retsinfo.dk 
Videncenterforallergi.dk 
Virk.dk 
www.forbrugerkemi.dk
Miljoeportalen.dk 

Selvstændige MST sites
65000.dk
chemicaldays.dk
ecoinnovation.dk
godthavemiljoe.dk
hudallergi.dk
Babykemi.dk
miljoevejledninger.dk 
miljoenyt.dk
Returmedplasten.dk

Din indgang til
Disclaimer, ophavsret m.v. 
For elever og studerende
E-fakturering
Sikker E-post
Udbud
Informationscentret
Abonner
Nyhedsbreve
Miljøministeren
© Copyright Miljøstyrelsen