Ved en fælles told- og politikontrol nord for den dansk/tyske landegrænse i september 2004 blev der beslaglagt sprøjtemidler, som ulovligt blev forsøgt indført til navngivne landmænd i Danmark.
Skat, Miljøstyrelsen og Tønder Politi med assistance fra Rigspolitiets Rejsehold indgik efterfølgende et tæt samarbejde med henblik på at klarlægge problemets omfang.
Skat afdækkede ca. 75 sager vedrørende afgiftsovertrædelser, hvor der ikke var betalt punktafgift i forbindelse med indkøbene.
Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion har efterfølgende fået sagerne forelagt og har på nuværende tidspunkt behandlet 31 af sagerne, hvori der er tale om ulovlig indførsel af 10.500 liter bekæmpelsesmidler.
Politiet har med indstillingen fra Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion sendt sagerne ud til de enkelte politikredse med anmodning om sigtelse og afhøring af de mistænkte.
Spørgsmål ang. Skat til: Poul-Erik Jønsson, afdelingsleder, Skattecenter Skive tlf. 72376233
Spørgsmål ang. Kemikalieloven til: Per Nylykke, kontorchef, Miljøstyrelsen, tlf. 32660597
Spørgsmål ang. Efterforskningen til: kriminalinspektør Hans Hessellund, Tønder, tlf. 73921460
Tilmeld dig her
Der ligger for tiden få pressemeddelelser på Miljøstyrelsens hjemmeside. Til gengæld lægger vi ofte nyheder på hjemmesiden.Se alle Miljøstyrelsens nyheder
Sådan abonnerer du på Miljøstyrelsens nyhedsfeeds