Miljøstyrelsen

Servicenavigation

  • Nyheder
  • Lovstof
  • Annoncering
  • Publikationer
  • Kontakt
  • Om Miljøstyrelsen
  • Sitemap
  • English

Detajlenavigation

  • Virksomhed & Myndighed
  • Borger
  • Ny karriere
  • Presse

Du er her:

Forside●Kontakt●Specielt for leverandører●Udbud●Arkiv for udbud

Værktøjer

  • Del
  • Udskriv
  • Abonnér
  • Læs op
Luk
  • Facebook
  • Email
  • LinkedIn
  • Twitter

Venstrenavigation

Kontakt

  • Åbningstid, adresse m.v.
  • Bestil materiale og stil spørgsmål
  • Specielt for leverandører
    • Udbud
      • Aktuelle udbud
      • Hvem kan afgive tilbud
      • Kategorier og søgemuligheder ved udbud
      • Sådan offentliggør vi udbud
    • E-fakturering
    • Sikker E-post
    • Designprogram
  • Indberetning
  • Tilskudsordninger
  • Kontakt webredaktøren

Udbud - kortlægning af stoffer - Listen over uønskede stoffer

10.04.2012

Miljøstyrelsen har den 30. marts 2012 offentliggjort et EU-udbud om kortlægning af 10 stoffer på Listen Over Uønskede Stoffer (LOUS). Det samlede budget for udbuddet er 2 mio. kr.

Stofferne der skal kortlægges i 2012 er:
- PFOS og PFOA og øvrige per- og polyfluorerede forbindelser
- Visse parabener (propyl- og butylparaben samt isopropylparaben, isobutylparaben, methyl- og ethylparaben) til visse formål
- Methanol
- Alkylphenoler og alkylphenolethoxylater
- Bisphenol A
- Bisphenol-A-diglycidylether polymer
- 1,4-benzenediol, 2,5-bis(1,1-dimethylethyl)-
- 1,6 hexandioldiglycidylethe
- N-tert-butyl-N-cyclopropyl-6-(methylthio)-1,3,5-triazin-2,4-diamin
- Cadmium og cadmiumforbindelser

Tilbudsfristen er den 10. maj 2012 kl. 12 og der afholdes spørgemøde i Miljøstyrelsen den 19. april 2012 kl. 9.30-11.30.

Udbudsbetingelser og kravspecifikation kan findes her:
Udbudsbetingelser EU-udbud LOUS (word)
(bilag 1 og 2 findes bagerst i udbudsbetingelserne)
Bilag 3 kravspecifikation (word)
Bilag 4 fortrolighed REACH (word)
Bilag 5 Vejledning til Miljøministeriets A4 Wordskabelon 1 spalte (word)
Bilag 6 KONTRAKT LOUS (word) 

Spørgsmål og svar offentliggøres løbende på denne side

Spørgemøde vedr. LOUS-projektet

Miljøstyrelsen fortalte på spørgemødet kort om baggrunden for projektet, som er et initiativ på finanslov 2012, hvor der er afsat 48 mio. kr. til kortlægning af stofferne på Listen Over Uønskede Stoffer (LOUS) i perioden 2012-2015. Projektet har stor politisk bevågenhed. Miljøstyrelsen informerede om, at opgaven er at udarbejde 40 sammenlignelige kortlægninger, som skal følge paradigmet i kravspecifikation. Miljøstyrelsen understregede, at opgaven udelukkende består af indsamling af data og at nye analyser ikke skal udarbejdes. Projektet har en meget stram tidsplan, som skal overholdes, hvilket kræver sikker styring og planlægning af tilbudsgiverne. Kortlægningerne skal samle tilgængelig viden og skal danne baggrund for, at Miljøstyrelsen udarbejder en strategi for håndtering af stofferne.

Spørgsmål

1. Skal tilbudsgiver helst være den samme til alle 9 delopgaver?
Nej. Man kan byde på alle delopgaver eller på enkelte delopgaver. Delopgaverne vurderes og tildeles enkeltvis.

2. I ønsker at kortlægningerne skal kunne sammenlignes, men metoderne til at indhente data kan vel være forskellige?
Ja, metoderne kan variere. Det er op til tilbudsgiver at give et bud på, hvilken metode der er mest hensigtsmæssig for det enkelte stof, og hvordan ressourcerne prioriteres for det enkelte stof. Det er vigtigt, at Miljøstyrelsen får et ensartet output, som kan sammenlignes på tværs af stofferne, og derfor skal paradigmet for kortlægningerne følges. Der kan dog være forskel fra stof til stof på, hvor meget vægt, der lægges på de enkelte punkter i paradigmet.

3. Skal der vurderinger med i kortlægningerne?
Ja. I opgaven indgår både indsamling og beskrivelse af data, men ikke anbefalinger til håndtering af stofferne. Miljøstyrelsen skal på baggrund af kortlægningsrapporterne udarbejde en strategi for håndtering.

4. Skal der indgå en konklusion i rapporten?
Ja. Både sammenfatning og konklusion. En konklusion kan eksempelvis være, at der mangler data om et givent stof på et område eller at der er et område, som ikke er reguleret.

5. Skal der foretages en livscyklusanalyse?
Nej, der skal ikke gennemføres en livscyklusanalyse. Men der skal indsamles data om stofferne og relevante problemstillinger fra hele stoffets livscyklus, jf. kravspecifikationen.

6. Skal der inddrages produktionsdata, hvis produktionen ikke foregår i Danmark?
Ja. Der skal indsamles data fra Danmark, EU og globalt, hvor dette er relevant, jf. kravspecifikationen.

7. I hvilket omfang skal man bruge og referere til fortrolige data?
Det vil variere for de enkelte stoffer, og vil afhænge af en vurdering af relevansen af de fortrolige data i forhold til muligheden for at belyse en problemstilling med andre data, og muligheden for at anvende disse i anonymiseret form uden at bryde med fortrolighedsforpligtelser.

8. Skal man kontakte virksomheder?
Ja, det vil i visse sammenhænge være relevant at kontakte virksomhederne for at få oplysninger. Miljøstyrelsen vil også bl.a. via Miljøstyrelsens decentrale enheder og Kommunerne informere om at projektet kører.

9. Har Miljøstyrelsen planer om at opdatere oplysningerne i Produktregisteret?
Nej, ikke indenfor rammerne af dette projekt.

10. Er PFOS i fødevarer også relevant?
Ja. Anvendelse inden for fødevarer indgår også, da det er med til at give et helhedsbillede af anvendelsen og så Miljøstyrelsen kan udarbejde en strategi for håndtering.
11. Hvad afspejler forskellene i budgetter for de enkelte delaftaler?
Forskellene afspejler, at der for nogle stoffer/stofgrupper eksisterer mange velkendte data og allerede er en del regulering på plads, hvorimod der for andre stofgrupper eksisterer mindre og meget mere ustruktureret viden samt mindre regulering.

12. Skal tilbuddet for hver enkelt delaftale være på 3-5 sider?
Nej, det er ikke et krav. Tilbudsgiver henstiller, at tilbuddet holdes kort og præcist, men samtidig beskriver metode osv. fyldestgørende. Der må gerne henvises til kravspecifikation og paradigme for kortlægninger, så disse ikke gentages i tilbuddet.

13. Skal man levere referencer/CV på hele opgaven eller på hver enkelt delaftale?
Som udgangspunkt beskrives bemandingen for hver enkelt delaftale. Det kan beskrives i tilbuddet, hvordan sammensætningen af bemandingen på projektet afhænger af, hvorvidt man vinder udførelsen af samtlige 9 delopgaver eller blot enkelte delopgaver.

14. Kan man vedlægge brutto-CV?
Det er tilbudsgivers eget valg, hvordan CV’er udformes. CV’erne er med som tildelingskriterie, og det vil være hensigtsmæssigt at CV’er tydeligt formidler de relevante kompetencer.

15. Hvis man får flere opgaver, kan styregrupper så slås sammen?
Nej. Der er 9 styregrupper til 9 delprojekter og styregrupperne sammensættes forskelligt fra delopgave til delopgave. Men der kan afholdes flere styregruppemøde samme dag.

16. Hvis der bydes på flere opgaver, er det så muligt ændre på, hvilke personer, der konkret arbejder med den enkelte opgave?
Beskriv i tilbuddene, hvilket hold, der vil stå bag vurderingerne, og forklar, at der kan være tale om variation i holdsammensætningen. Dog er de centrale ressourcepersoner for den enkelte stof/stofgruppe deltagelse i projektet garanteres.

17. Kan man give samlerabat?
Nej, jf. pkt. 1.3.1 i udbudsbetingelserne, kan der ikke afgives samlet tilbud.

18. Kan underleverandører være med på flere tilbud?
Ja.

19. Skal underleverandørens procentvise deltagelse beskrives konkret for hver delopgave?
Ja.


Sidebar

Sidst opdateret 10.12.2012 Til top
Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K
  • Tlf.: 72 54 40 00
  • E-mail:
  • www.mst.dk
  • CVR: 25798376
  • EAN: 5798000863002

Samarbejdspartnere
Borger.dk
EMU.dk
ansvarligeindkob.dk
Høringsportalen 
Retsinfo.dk 
Videncenterforallergi.dk 
Virk.dk 
www.forbrugerkemi.dk
Miljoeportalen.dk 

Selvstændige MST sites
65000.dk
chemicaldays.dk
ecoinnovation.dk
godthavemiljoe.dk
hudallergi.dk
Babykemi.dk
miljoevejledninger.dk 
miljoenyt.dk
Returmedplasten.dk

Din indgang til
Disclaimer, ophavsret m.v. 
For elever og studerende
E-fakturering
Sikker E-post
Udbud
Informationscentret
Abonner
Nyhedsbreve
Miljøministeren
© Copyright Miljøstyrelsen