Folketinget har vedtaget, at alle fakturaer der sendes til en offentlig institution skal sendes elektronisk. Det gælder fra 1. februar 2005.
Når du skal sende en regning til MiljøstyrelsenFor at kunne sende en faktura elektronisk, skal den påføres et såkaldt EAN-lokationsnummer. EAN-lokationsnummeret er et entydigt nummer, der fungerer som elektronisk adresse på modtageren. Nummeret skal stå på fakturaen, hvad enten den afsendes på papir til et Læs-ind bureau eller i elektronisk form via VANS.
Udover EAN-nummeret skal e-fakturaen indeholde angivelse af Miljøstyrelsens referenceperson og/eller ordrenummer. Dertil kommer de normale krav til fakturaer, som fremgår af momsbekendtgørelsen.
Miljøstyrelsens EAN numre står i listen nederst på siden. Bemærk, at vi har to EAN numre. Ring til din kontaktperson i Miljøstyrelsen, hvis du er i tvivl om, hvilket et nummer du skal benytte.
Bemærk, at e-fakturaer ikke skal mailes til Miljøstyrelsens almindelige mail-postkasse.
Vi beder dig være opmærksom på, at eventuelle serviceoplysninger og bilag som hidtil er fremsendt sammen med papirregningen fremover skal fremsendes særskilt.
Hvis du ikke selv kan indlæse og fremsende elektroniske fakturaer, kan du benytte et indlæsningsbureau, som koder udvalgte oplysninger fra regninger på papir til at gå ind i de elektroniske offentlige økonomisystemer.
For visse virksomheder er denne service gratis. Læs mere herom på www.oes.dk ogwww.virk.dk, hvor du også kan få svar på en række tekniske spørgsmål.
Miljøstyrelsens EAN-numre
EAN- Lokationsnummer
Institution
5798000863002
Miljøstyrelsen, drift incl. Ordningerne: kemikalier, sundhed og miljø, kemikaliehandlingsplan, statslig medfinansiering af miljøafværgende foranstaltninger ved Kærgård Plantage, indsats mod partikelforurening samt borgerrettede miljøinitiativer, fremme af miljøeffektiv teknologi (landbrug), råderums projekter, andre tilskudsfinansierede aktiviteter samt indtægtsdækkede virksomhed
5798000863019
Økonomistyrelsens Info-linje bistår offentlige institutioner og virksomheder i forhold til spørgsmål om elektronisk fakturering. Læs videre på Økonomistyrelsens hjemmeside om e-fakturering.
Læs mere om krav til format på elektroniske faktura på hjemmesiden nemhandel.dk
Relaterede links:eDag