Vil du have faglige udfordringer og et studierelevant job, som giver dig et godt netværk og måske adgang til din fremtidige arbejdsplads? Så er et studenterjob i Miljøstyrelsen noget for dig.
Vores studentermedhjælpere arbejder op til 15 timer om ugen, og vi tager hensyn til de travle eksamensperioder på studiet.
Hold øje med stillingsopslag på vores hjemmeside eller skriv en uopfordret ansøgning til (skriv ”studenterhjælp” i emnefeltet). Skriv i mailen, hvilket studie du går på, hvor langt du er, hvornår du regner med at komme være færdig og hvilke faglige områder, du interesserer dig for. Mød nogle af Miljøstyrelsens studenter
Praktikophold Hvis du er godt i gang med en videregående uddannelse og har lyst til at prøve kræfter med den ”virkelige” arbejdsverden, så er et praktikophold i Miljøstyrelsen måske en god idé.
Kontakt os på (skriv ”praktik” i emnefeltet) og skriv i mailen, hvilket studie du går på og dine ideer til praktikområde og forløb. Så hører du fra os.
Specialeordning Eller skal du til at skrive speciale på et videregående studie, og arbejder du med et emne, der har noget at gøre med Miljøstyrelsens faglige områder eller organisation?
Skriv en mail til (skriv ”speciale” i emnefeltet) og skriv i mailen, hvilket studie du går på, dit emne og foreløbige problemformulering og idéer i forhold til Miljøstyrelsens rolle. Så hører du fra os.