Anders Birk Nielsen, student i KemikalierJeg er i gang med den sidste del af biologistudiet ved Københavns Universitet, hvor jeg primært har beskæftiget mig med arktisk akvatisk økologi med fokus på Svalbard og Nordøstgrønland.
Mine opgaver i Miljøstyrelsen består primært i at assistere den arktiske gruppe med sagsbehandling af Dancea ordningen, der uddeler miljøstøtte til projekter i Arktis. Arbejdet giver indsigt i den udfordrende kobling mellem naturvidenskab og politik samt værdifuldt indblik i forskningsprojekter af høj international standard.
Sidsel Hansen, student i ErhvervJeg studerer miljøteknologi på DTU og er i gang med at lave mit bachelorprojekt. Mine arbejdsopgaver er meget forskellige, men jeg arbejder hovedsagelig med indberetning af grønne regnskaber fra virksomheder til EU. Arbejdet indebærer, at jeg har meget kontakt med virksomheder og kommuner. Det er udfordrende men sjovt da man bliver testet på sin viden inden for lovgivningen.
Jeg valgte at søge ind i Miljøstyrelsen, da arbejdet er meget relevant for mit studie. Jeg får nogle kompetencer inden for miljølovgivning, jeg ikke har mulighed for at få på DTU.
Sanne Arildsen, student i Pesticider og GenteknologiJeg skriver speciale i miljøbiologi og miljøplanlægning på RUC og har arbejdet i Miljøstyrelsens pesticid-enhed i lidt over et år. Jeg arbejder fortrinsvis med lettere sagsbehandling i forbindelse med godkendelse af pesticider samt diverse ad hoc opgaver. Arbejdet giver masser af faglige inputs lige fra økotoksikologi til jura. Desuden er enheden virkelig god til at inddrage sine studenter, selv om man ikke er her på fuld tid.
Download folder
Se også Nemkortet