Internationalt arbejde

Mange miljøproblemer er af natur grænseoverskridende,
for eksempel sundhedsskadelige kemikalier. En række internationale konventioner og protokoller udgør derfor omdrejningspunktet for meget af det miljøsamarbejde, som Miljøstyrelsen deltager i. Konventionerne er enten globale eller regionale afhængigt af miljøproblemets karakter, og de har som regel udspring i FN-regi.

Konventionerne har ofte navn efter det sted, hvor de er blevet vedtaget og underskrevet. Miljøstyrelsen er med til at administrere en række konventioner på regeringens vegne og deltager både i de forhandlinger,
der går forud for vedtagelsen af en international  konvention eller protokol, såvel som i den videre, konkrete udvikling af konventionerne.

Her kan du kort læse om de vigtigste globale konventioner og strategier, der fungerer som en naturlig paraply for miljøarbejdet inden for styrelsens forskellige arbejsfelter.

Kemikalier og pesticider
Stockholmkonventionen fra 2001 drejer sig om svært nedbrydelige organiske miljøgifte (persistent organic pollutants). Den omfatter nu 12 farlige stoffer, blandt andet PCB, DDT og dioxin, og midt i 2010 kommer yderligere ni stoffer til. Konventionen regulerer anvendelse, produktion, import og eksport af stofferne.

Rotterdamkonventionen fra 1998 handler om en procedure for import og eksport af visse farlige kemikalier og pesticider i forbindelse med international handel, og den omfatter både industrikemikalier, pesticider og pesticidblandinger.

Wienkonventionen og Montrealprotokollen fra 1987 regulerer anvendelsen af ozonlagsnedbrydende stoffer, blandt andet drivhusgasser. Montrealprotokollen har haft den positive virkning, at en lang række  ozonlagsnedbrydende stoffer, for eksempel CFC-gasser, er blevet udfaset.

Affald
Baselkonventionen fra 1989 om affald er mest kendt for sit forbud mod at eksportere farligt affald fra OECD-landene til fattige lande. Formålet med konventionen er at regulere grænseoverskridende transport af farligt affald.

Luftforurening
Genevekonventionen fra 1979 er vedtaget i FN-regi og drejer sig om langtrækkende, grænseoverskridende luftforurening. Konventionen danner blandt andet ramme for en række protokoller om emission af svovldioxid, kvælstofoxider, flygtige organiske kulbrinter og ammoniak, POP-stoffer (svært nedbrydelige
organiske forurenende stoffer) og tungmetaller.

Miljørettigheder
Århuskonventionen fra 1998 drejer sig om borgernes miljørettigheder. Konventionen handler om borgernes adgang til miljøoplysninger, adgang til at deltage i beslutninger på miljøområdet og adgang til at klage og få en domstolsprøvelse.