I Miljøstyrelsen lægger vi vægt på, at vi har det sjovt sammen, når vi arbejder for miljøet. Vi har en lang række tilbud til de medarbejdere, der har tid og lyst til at investere i sundhed og socialt samvær udenfor arbejdstiden.
Vi har for blandt andet fire havkajakker, så du kan sejle rundt i Københavns kanaler lige uden for døren. Og vi har massageordning, løbeklub, fredagsbar og kunstforening, så du kan bruge andre sider af dig selv. Herudover har vi kaffe- og frugtordning samt økologisk kantine.
Sociale aktiviteter i Miljøstyrelsen er for eksempel:
HavkajakkerVi har fire kajakker, og for at blive medlem skal du gennemgå et kajakkursus, hvor du lærer basale teknikker og sikkerhedsregler. Vores kajakklub hedder Pagajen.
MassageordningDine skuldre og nakke kan blive ømme efter en lang dag med pc'en – eller måske har du bare lyst til at få kroppen masseret godt igennem og få løsnet op i musklerne. I Miljøstyrelsen har vi et massagelokale, hvor du kan booke tid hos en uddannet massør tre dage om ugen til en meget rimelig pris. Du flexer ud imens, medbringer et par håndklæder og får en halv times ren nydelse for krop og sjæl.
LøbeklubHver torsdag bener Miljøstyrelsens løbeklub rundt på Christianshavn, og alle kan være med. Miljøstyrelsen er altid stærkt repræsenteret i den store DHL-stafet i Fælledparken i september, og vi deltager også i andre motionsløb sammen. Så er du til løb, er der masser af muligheder for at kombinere motion og samvær med arbejdskolleger.
FredagsbarCirka en gang om måneden er der fredagsbar i kantinen eller ved kajen, hvor du kan nyde en kold øl, sodavand eller drink med dine kolleger og slutte ugen af i en hyggelig stemning, før du går på en velfortjent weekend.
KunstforeningKunst på væggene giver øget arbejdskvalitet – det er rart at have noget at kigge på, når du er på vej til printeren eller til frokost. Miljøstyrelsen har en kunstforening, der sørger for, at vi konstant har flot og inspirerende kunst hængende rundt omkring på gange og i kantinen. Hvert år udlodder kunstforeningen billeder, og som medlem kan du være heldig at vinde et billede til evigt eje.
Download folder