I Miljøstyrelsen har vi fokus på strategisk kompetenceudvikling. Det betyder, at vi systematisk afdækker hvilke kompetencer, vi har behov for, så vi er i stand til at møde fremtidens udfordringer. Vi sørger også for, at vores medarbejdere hele tiden har mulighed for at udvikle de kompetencer.
Omdrejningspunktetet er de årlige medarbejderudviklingssamtaler (MUS), der skaber sammenhæng mellem Miljøstyrelsens strategiske udvikling og udviklingen af medarbejdernes individuelle kompetencer.
Vi støtter kompetenceudvikling også uden for arbejdstiden og formidler en lang række interne og eksterne kurser. Vi deltager også gerne i praktikforløb og stiller vores faglige viden til rådighed på de områder, hvor det er relevant for os at deltage.
Udover at vi løbende har fokus på medarbejderens kompetenceudvikling og gennemfører årlige medarbejderudviklingssamtaler, stiller vi skarpt på medarbejdernes opfattelse af individuelle karrieremuligheder gennem tilbagevendende leder- og trivselsmålinger.
Medarbejderudviklingssamtalen (MUS)Hvert år holder vi medarbejderudviklingssamtaler (MUS), hvor du og din chef blandt andet taler om dine arbejdsopgaver, din trivsel, din kompetenceudvikling og dine fremtidige udviklingsmål. Aftalerne skrives ned, så de ikke ryger i glemmebogen.
Formålet med samtalen er at målrette dit arbejdsliv og kvalificere dine ønsker til fremtiden. MUS er et centralt værktøj for kompetenceudvikling hos vores medarbejdere. Vi giver feedback begge veje, taler om motivation og efteruddannelse med et anerkendende og positivt udgangspunkt.
Hvert år er en til to særlige temaer i fokus på MUS. Eksempler på temaer er Arbejdsglæde og Internationale kompetencer.
Vores introprogramVi ønsker at give nye medarbejdere den bedst mulige start og har derfor et fast introduktionsforløb for alle nyansatte. Du får fra dag ét en fast tutor, som introducerer dig til dine opgaver og kolleger, viser dig rundt og i det hele taget sørger for, at du får en god start hos os.
Værktøjskurser Alle medarbejdere deltager i seks værktøjskurser, så de er godt klædt på til at klare deres arbejdsopgaver.
Disse seks værktøjskurser er obligatoriske:
Herudover inviteres nye medarbejdere til en introduktionsdag for alle nyansatte i hele Miljøministeriet.
Løn og ansættelsesforholdSom medarbejder i Miljøstyrelsen er du ansat i henhold til de statslige løn- og ansættelsesaftaler.
Vi har en konkurrencedygtig lønpolitik inden for det offentlige arbejdsmarked, hvor lønnen matcher kvalifikationer, opgaver og arbejdsindsats.
Se mere om ansættelses- og lønforhold i staten på Personalestyrelsens hjemmeside www.perst.dk
Download folder
Se også Nemkortet