Støj-Danmarkskortet giver et visuelt overblik over støjbelastningen langs de største veje og jernbaner og i hovedstadsområdets mest støjplagede områder.
I 2007-09 har en række kommuner og andre myndigheder foretaget en støjkortlægning, der er mundet ud i det såkaldte støjkort. Kortlægningen er lavet efter retningslinjerne i støjbekendtgørelsen, der implementerer EU støjdirektivet fra 2002. Næste fase af støjkortlægningen i 2012 kommer til at omfatte betydeligt flere vejstrækninger og jernbaner, og ud over Københavnsområdet bliver også Odense, Aalborg og Århus kortlagt detaljeret.
Gå til støjkortet. Bemærk, at du skal zoome ind på dit område, for at støjen kan blive vist på kortet.
Hvad viser støjkortet?
For de dele af landet, der er omfattet af støjkortlægningen, viser støjkortet den gennemsnitlige støj med en farvekode. Farvekoden går fra blå, som er den højeste støjbelastning (døgnværdien Lden højere end 75 dB), til gul (døgnværdien Lden mellem 55 og 59 dB). Der er ikke kortlagt svagere støjniveauer af støjens døgnværdi. For natstøjen er der en endnu svagere støjzone, som er lysegrøn (natstøj Lnight 50 – 54 dB).
Man vurderer støjen i forhold til Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. Der er ikke samme grænseværdier for de forskellige typer af støj, fordi de forskellige støjtyper ikke opleves lige generende. Togstøj er ikke så generende som vejstøj, og flystøj opleves som mest generende.
De vejledende grænseværdier for støj i boligområder er: • Vejstøj: Lden 58 dB • Togstøj: Lden 64 dB • Flystøj: Lden 55 dB.
Støj fra virksomheder skal vurderes i forhold til de særlige vejledende grænseværdier for virksomheder, som gælder separat for dag-, aften- og natperioden, og som også er skrappere i weekenden end på hverdage. For overskueligheds skyld har Miljøstyrelsen anført grænseværdier til planlægningsbrug for virksomheder, der ligesom de andre grænser udtrykkes ved døgnværdien.
Grænseværdien til planlægningsbrug i etageboligområder og områder for blandet bolig og erhverv er: • Støj fra virksomheder: Lden 50 dB.
Der er ikke vejledende grænseværdier for natstøjen, Lnight. I Miljøstyrelsens vejledning 4/2006 om støjkortlægning og støjhandlingsplaner oplyses det, at der på grundlag af den foreliggende viden må forventes 15% risiko for søvnforstyrrelser ved niveauer på: • Vejstøj: Lnight 52 dB • Togstøj: Lnight 62 dB • Flystøj: Lnight 53 dB
Følgende områder er omfattet af krav om støjkortlægning i 2007:
Det er således ikke alle veje, jernbaner og lufthavne eller flyvepladser, der er omfattet af bekendtgørelsens krav om støjkortlægning. Uden for Københavnsområdet viser støjkortet kun de største støjbelastninger. Støjkortlægningen skal gentages med 5 års intervaller, næste gang i 2012. Her bliver støjkortet betydeligt mere detaljeret i og med, at det skal omfatte langt flere større veje og større jernbaner. Samtidig skal større byer som Århus, Aalborg og Odense også med.
Er dit område ikke med på støjkortet?
Det kan være, at dit område ikke er omfattet af kravene om obligatorisk støjkortlægning. Så er kommunen ikke forpligtet til at kortlægge støjen.
Hvis det er tilfældet, kan kommunen vælge at lave en frivillig støjkortlægning efter retningslinjerne i Miljøstyrelsens vejledning 4/2006 Støjkortlægning og støjhandlingsplaner. Hvis kommunen sender resultaterne af sådan en kortlægning til Miljøstyrelsen, vil det komme med på Danmarkskortet ved den næste opdatering.
Hvordan er støjen kortlagt?
Støjkortlægningen af veje og jernbaner er udført af den ansvarlige myndighed, der for alle kommunevejene er kommunen og for de øvrige veje staten (Transportministeriet). For jernbanerne er myndigheden enten staten (Transportministeriet) eller det ansvarlige trafikselskab. Støjkortlægningen af lufthavne og virksomheder er udført af miljømyndigheden, der for Københavns Lufthavn og enkelte virksomheder er staten (Miljøministeriet) og ellers kommunen.
For hver type af støj er der fire støjkort, der viser: • Døgnværdien (Lden) af støjen i 1,5 m højde • Døgnværdien (Lden) af støjen i 4 m højde • Natstøjen (Lnight) i 1,5 m højde, og • Natstøjen (Lnight) i 4 m højde.
Når man ser på støjen i Københavnsområdet, kan man vælge mellem enten at se på støjen fra alle vejene eller kun på den del af støjen, der kommer fra de større veje. Tilsvarende gælder for jernbaner. Uden for Københavnsområdet er det kun støjen fra de større veje og jernbaner, der er vist.
Miljøstyrelsens vejledning 4/2006 Støjkortlægning og støjhandlingsplaner beskriver i flere detaljer, hvordan støjkortlægningen gennemføres.
Hvorfor skal støjen kortlægges?
Støj er generende og har negativ indflydelse på helbredet. Derfor er det vigtigt, at alle parter og myndigheder, der har mulighed for det, gør en indsats for at reducere støjen og for at forebygge, at der opstår nye støjproblemer. Støjkortet giver et godt grundlag for indsatsen hos de myndigheder, der har deltaget i kortlægningen.
Støjkortlægningen er sket for at opfylde EU støjdirektivet. De myndigheder, der har kortlagt støjen, skal bagefter lave en støjhandlingsplan, hvor de beskriver hvilke foranstaltninger de vil træffe imod støjen indenfor de næste 5 år. Støjhandlingsplanerne skal baseres på støjkortlægningen, og inden de bliver endeligt vedtaget, skal der gennemføres en offentlig høring.
Støjkortet indgår på den måde i myndighedernes fortsatte arbejde med at reducere støjen.
Følgende har bidraget til støjkortet
Kommuner i Københavnsområdet, der har kortlagt støj:Albertslund, Ballerup, Brøndby, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, København, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk.
Kommuner, der har kortlagt støj fra større veje: Fredericia, Greve, Guldborgsund, Hillerød, Horsens, Høje Tåstrup, Ishøj, Kolding, Køge, Odense, Randers, Ringsted, Rudersdal, Silkeborg, Skanderborg, Vejle, Viborg, Aabenraa, Aalborg, Århus.
Jernbaner: Både Fyn og Sjælland er kortlagt
Lufthavne:Kastrup, Roskilde, Billund.
Få visuelt overblik over støjbelastningen i Danmark
Se Støj-Danmarkskortet
Få stilhed i stuen - vælg den rigtige vinduesløsning
Formålet med kampagnen er at informere beboere og ledelse i almene boligafdelinger om vejstøjens konsekvenser for helbred og livskvalitet, og at der er flere gode metoder til at dæmpe støjen.