Miljøstyrelsen

Servicenavigation

  • Nyheder
  • Lovstof
  • Annoncering
  • Publikationer
  • Kontakt
  • Om Miljøstyrelsen
  • Sitemap
  • English

Detajlenavigation

  • Virksomhed & Myndighed
  • Borger
  • Ny karriere
  • Presse

Detajlenavigation

  • Tips: Grønt og sundt liv
  • Miljøstyrelsens kampagner
  • Miljømærker
  • Miljørettigheder
  • Test dig selv
  • Affald
  • Bæredygtig udvikling
  • Forurenet jord og olietanke
  • Industrien og miljøet
  • Kemikalier
  • Landbruget og miljøet
  • Luftforurening
  • Støj

Du er her:

Forside●Borger●Støj●Hvad er støj●Stilleområder

Værktøjer

  • Del
  • Udskriv
  • Abonnér
  • Læs op
Luk
  • Facebook
  • Email
  • LinkedIn
  • Twitter

Venstrenavigation

Støj

  • Hvad er støj
    • Hvem skal / kan gøre noget ved støjen
    • Hvad kan jeg selv gøre
    • Børn og støj
    • Stilleområder
    • Virkning af støj
    • Vejstøj og huspriser
  • Kortlægning af støj
  • Trafikstøj
  • Støj fra vindmøller
  • Regler og vejledninger
  • Læs mere

Stilleområder

Uforstyrrede landskaber, hvor mennesker kan færdes i fredelige omgivelser fri for dominerende og støjende tekniske anlæg, har en stor værdi.

Naturområde

Der bliver stadig færre og mindre landskabsområder her i landet, som ikke er berørt af byudvikling og tekniske anlæg. Det er kun få steder, hvor stilhed stadig kan opleves. Det skyldes både, at antallet af støjkilder i det åbne land er øget, og at støjen fra de enkelte støjkilder i nogle tilfælde er vokset. Det gælder f.eks. for større veje, hvor stigende trafikmængder har betydet øget støj. Det er vigtigt at beskytte de stille områder, der er tilbage.

Hvad er et stilleområde
Stilleområder er udpegede og afgrænsede områder, hvor støjbelastningen er lav, og hvor der gøres noget for fortsat at bevare området som stille. Der er dels tale om stille og uforstyrrede områder i det åbne land, hvor naturens lyde kan høres uden forstyrrende støj, dels om områder som f.eks. parker i byer og andre bynære områder, som er let tilgængelige, og hvor der er relativt stille. Der er naturligvis forskel på graden af stilhed i de to typer af områder, og også på de forventninger, som de besøgende har til, hvor stille og uforstyrret, der er.

Eksempler på stilleområder i byer kan være offentligt tilgængelige haver, parkanlæg udlagt til rolige beskæftigelser, udendørs teatre, kirkegårde, historiske områder, haver til hospitaler og andre institutioner, hvor borgerne har adgang.

I det åbne land betegner et stilleområde et offentligt tilgængeligt område, hvor det i den helt overvejende del af tiden er naturens egne lyde, som dominerer. Det vil således være muligt for den besøgende uforstyrret at høre vandets rislen, vindens susen i løvet, fuglesang m.v. , således at den besøgende får oplevelsen af at befinde sig i naturen uden at blive forstyrret af lyde fra menneskelige aktiviteter.

Bevarelse af uforstyrrede landskaber
I den seneste statslige udmelding til regionplanrevision (2005) er det fremhævet, at de uforstyrrede landskaber (herunder stilleområder), så vidt muligt opretholdes og bevares ved, at det undlades at placere nye, større tekniske anlæg som f.eks. motorveje og motortrafikveje, støjende sportsanlæg, jernbaner, el- og telemaster, vindmøller og andre større anlæg i sådanne områder.
Ved at udlægge og bevare områder, hvor det er muligt at opleve den naturlige stilhed, sikres en rekreativ kvalitet, som er efterspurgt af befolkningen, og som derudover kan være til gavn for turismen i en region, for tiltrækning af nye mennesker til en given region, og dermed også have positiv økonomisk betydning.

Det er vanskeligt at give et objektivt mål for en kvalitet som stilhed eller fravær af forstyrrende støj. De almindelige vejledende grænseværdier for f.eks. vejstøj eller virksomheder er fastlagt med henblik på at sikre, at befolkningen ikke bliver udsat for en uacceptabel støjpåvirkning, og at der er rimelige forhold i boliger med hensyn til hvile og søvn. Disse vejledende grænseværdier er imidlertid ikke egnede til at beskrive i hvilken udstrækning et bestemt område opleves som fredfyldt og roligt, eller om det er muligt at opleve den naturlige stilhed i området.

Bekendtgørelsen om støjkortlægning og handlingsplaner giver kommunerne mulighed for at udpege stilleområder både i byer og i det åbne land. Stilleområder kan udpeges og kortlægges i forbindelse med støjkortlægningen. Når et stilleområde er kommet med i kortlægningen, skal der efterfølgende udarbejdes en handlingsplan for området, som beskriver hvilke tiltag, kommunen vil foretage for at beskytte og evt. forbedre miljøkvaliteten af stilleområdet. Det vigtigste er, at stilleområdet bliver optaget i kommuneplanen, sådan at den fremtidige udvikling – også af de tilgrænsende områder – sker under hensyn til stilleområdet.

 

Sidebar

Styr på støjen

del af hjul fra lastbil i fart

Miljøstyrelsen har udarbejdet en pjece til alle landets kommuner om støjhandlingsplaner.

Download pjecen: Styr på støjen

Støj-Danmarkskortet

Støj-Danmarkskortet

Få visuelt overblik over støjbelastningen i Danmark

Se Støj-Danmarkskortet

Sidst opdateret 04.10.2012 Til top
Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K
  • Tlf.: 72 54 40 00
  • E-mail:
  • www.mst.dk
  • CVR: 25798376
  • EAN: 5798000863002

Samarbejdspartnere
Borger.dk
EMU.dk
ansvarligeindkob.dk
Høringsportalen 
Retsinfo.dk 
Videncenterforallergi.dk 
Virk.dk 
www.forbrugerkemi.dk
Miljoeportalen.dk 

Selvstændige MST sites
65000.dk
chemicaldays.dk
ecoinnovation.dk
godthavemiljoe.dk
hudallergi.dk
Babykemi.dk
miljoevejledninger.dk 
miljoenyt.dk
Returmedplasten.dk

Din indgang til
Disclaimer, ophavsret m.v. 
For elever og studerende
E-fakturering
Sikker E-post
Udbud
Informationscentret
Abonner
Nyhedsbreve
Miljøministeren
© Copyright Miljøstyrelsen