Hvem skal / kan gøre noget ved støjen

I de fleste situationer skal man henvende sig til kommunen, når man er generet af støj. Nedenfor er en oversigt over de mest almindelige former for støj og en henvisning til, hvilke myndigheder der har mulighed for at gribe ind.

Mange mennesker er udsat for generende støj. Støjen opleves som særlig generende, når man ikke har mulighed for at gøre noget ved den. Som regel vil man naturligt henvende sig til den virksomhed, det anlæg eller den nabo, som støjen kommer fra, og fortælle at man er generet af deres støj. Hvis man kan aftale sig til, at støjen forhindres eller bliver dæmpet, er det den bedste løsning. Nogen gange går det ikke så nemt, og så kan man bringe myndighederne ind i sagen.

Miljømyndighederne kan gribe ind overfor støj fra en lang række af støjkilder, hvis støjen udgør en væsentlig forurening eller hvis der er tale om væsentlige støjulemper. Hvis støjen bliver målt, kan kommunen sammenligne støjniveauet med den vejledende grænseværdi for typen af støj, når det skal afgøres om man vil gribe ind. Men kommunen kan også træffe afgørelse ud fra et faktisk skøn af, om støjen er til væsentlig ulempe.

For nogle typer af støj, f.eks. vindmøller, er der faste støjgrænser, så der er ikke brug for at skønne. De virksomheder og andre typer af anlæg, der har en miljøgodkendelse, har her fået fastlagt konkrete, bindende støjgrænser.

• Virksomheder, industri, værksteder osv.:
  Det er kommunen, der tager sig af klager over støj. Kommunen kan meddele påbud om at begrænse støjen, eller om driftsbegrænsninger, f.eks. at døre og vinduer skal holdes lukket efter kl. 18. Nogle virksomheder har en miljøgodkendelse, som sætter grænser for hvor meget de må støje. For enkelte af disse virksomheder er det et statsligt miljøcenter, der fører miljøtilsyn, det kan kommunen oplyse.
  
• Lufthavne, flyvepladser:
  Kommunen fører tilsyn med, at lufthavnen eller flyvepladsen overholder de grænser for støj, der er fastsat i miljøgodkendelsen. Godkendelsen sætter rammer for driften, herunder i hvilke tidsrum, der må startes og landes, samt hvor mange operationer, der må gennemføres og hvor mange gange årligt, der må afholdes stævner og opvisninger. For Københavns Lufthavn i Kastrup er det Milljøstyrelsen Roskilde, der er tilsynsmyndighed. Hvis man er gereret af støjen fra flytrafikken, herunder fra lavtgående fly eller lavt kredsende helikoptere, skal man tage kontakt til Statens Luftfartsvæsen.
• Skydebaner, motorsportsbaner, forlystelsesparker:
  Disse former for støjende fritidsanlæg er alle sammen godkendelsespligtige, og det er kommunen, der har tilsyn med at godkendelsen bliver overholdt. Støjgrænserne for både skydebaner og motorsportsbaner er opstillet på særlige måder, som passer specifikt på disse former for støj.
• Vindmøller:
  Vindmøller skal overholde de støjgrænser, der står i vindmøllebekendtgørelsen. Det er kommunen, der skal kontrollere at det er tilfældet, inden der kan opstilles en ny vindmølle, og det er også kommunen, der kan gribe ind hvis en vindmølle begynder at støje for meget. Det kan ske, at vindmøllens maskineri udsender tydelige toner, som er særligt generende. Derimod er der ikke noget, der tyder på at der kommer særlig kraftig lavfrekvent støj fra vindmøller.
• Idrætsanlæg, fritidsklubber og lignende fritidsaktiviteter:
  Kommunen kan meddele påbud om at begrænse støjen, hvis der er tale om organiserede fritidsaktiviteter. Men kommunen kan ikke gribe ind overfor støj fra en almindelig legeplads, og heller ikke overfor støj fra skoler. Sædvanligvis sætter man ikke grænser for støjniveauet, når støjen kommer fra legende børn, men kommunen vurderer om der er tale om væsentlige støjgener og hvilke muligheder, der er for at begrænse støjen.
• Restaurationer, diskoteker, spillesteder:
  Kommunen kan meddele påbud om at begrænse støjen, eller om f.eks. at begrænse tiden for udendørs servering. På en hel del spillesteder har kommunen påbudt, at der bruges en niveaubegrænser eller en støjafbryder, som automatisk holder lydniveauet indenfor den tilladte grænse. Nogle kommuner har udarbejdet en generel forskrift om støj fra restaurationer, som sætter ensartede grænser i hele kommunen.
• Bygge- og anlægsarbejder:
  Hvis der er generende støj fra en byggeplads, har kommunen også mulighed for at gribe ind over for det. Kommunen kan f.eks. give et påbud om, at de støjende arbejder ikke på foregå udenfor tidsrummet kl. 07 - 18 på hverdage, eller der kan påbydes specifikke støjgrænser for byggepladsen. De støjgrænser er ofte højere end grænserne for permanente virksomheder. Nogle kommuner har lavet en generel forskrift om støj fra byggeri.
• Udendørs koncerter:
  Det er kommunen, der i samarbejde med politiet giver tilladelse til at afholde udendørs koncerter. I mange tilfælde er der fastsat krav om støjen i tilladelsen. Derfor skal man henvende sig til kommunen, hvis man er generet af støjen fra koncerter.
• Butikker, supermarkeder og lignende:
  Der er ofte støjproblemer i forbindelse med, at butikkerne får kørt varer til om morgenen. Kommunen kan meddele påbud om at begrænse støjen, eller f.eks. om at der ikke må køres varer til før kl. 07.
• Fyringsanlæg, ventilatorer ol.:
  Kommunen kan meddele påbud om at begrænse støjen fra fyringsanlæg og andre energiproducerende anlæg som f.eks. varmepumper. Det er også tilfældet med støj fra ventilationsanlæg.
• Motordrevne redskaber og værktøj, knallertkørsel og lignende:
  Kommunen kan både udstede generelle retningslinjer om ikke-erhvervsmæssig brug af støjende redskaber og støjende knallertkørsel og lignende på privat grund, og kommunen kan også gribe ind i konkrete situationer overfor den slags støj.
• Nabostøj:
  Når naboer er årsag til generende støj i form af høj musik eller andre former for uacceptabel adfærd, skal man henvende sig til sin udlejer eller sit boligselskab, hvis det ikke fører til noget at tage kontakt til støjens ophavsmand. Mange ejendomsselskaber, boligforeninger, andelsforeninger og ejerforeninger har et ordensreglement, som har regler der kan bruges til at regulere støjende adfærd. Politiet har kun mulighed for at gribe ind, hvis der er tale om støj i form af musik eller lignende.
• Skibe, hurtigfærger, speedbåde:
  Hvis man er generet af støj fra et skib i havnen, kan havnemyndigheden i mange tilfælde være behjælpelig med at få rettet op på det, der støjer. Kommunen har mulighed for at meddele påbud om at begrænse støjen, men som regel er der tale om kortvarige hændelser. Mange typer af hurtigfærger udsender karakteristisk, lavfrekvent støj. De skal være godkendt af Miljøstyrelsen, inden de må sættes i drift, og godkendelsen har grænser for støjen. Hvis man er generet af støj fra hurtigfærger, skal man henvende sig til Miljøstyrelsen. Mange havne har regulativer om hvilke former for sejlads, der må foregå. Ofte er der grænser for, hvor hurtigt motorbåde må sejle i havnen. Politiet kan fastsætte regler om sejlads med motorbåde. Ved mange offentlige strande er der således forbud mod speedbåde.
• Støj fra veje og jernbaner:
  Der er ikke regler, som giver mulighed for at gribe ind overfor støjen fra veje og jernbaner, bortset fra endestationer og lignende. Det er den enkelte trafikmyndighed, der har ansvaret for støjen. Da de fleste veje er kommuneveje, er det derfor kommunen, man skal tage fat i, hvis man er generet af støj fra vejen. Motorvejene og de største hovedveje er statsveje, og her er det Vejdirektoratet, der tager sig af henvendelser om støj. Hvis man er generet af togstøj, skal man henvende sig til Banedanmark. Støj fra endestationer, garageanlæg, remiser og andre typer af terminalanlæg betragtes på samme måde som støj fra virksomheder. Derfor er det kommunen, der tager sig af støjen herfra.