For at få flere til at anskaffe en dieselbil med partikelfilter blev der i 2006 indført et fradrag for nye dieselbiler med lavt partikeludslip.
Fradraget i den afgiftspligtige værdi gælder for nye dieseldrevne person- og varebiler, forsynet med partikelfilter, hvor udledningen af partikler ikke overstiger 5 mg pr. km. Den afgiftspligtige værdi nedsættes med 4.000 kr. Desuden gives der et yderligere fradrag i afgiften på 3.500 kr. til at dække udgiften til filteret.
Fradraget bortfalder, når filtret i 2011 bliver obligatorisk for personbiler og i 2012 for varebiler.
Alle nye personbiler og varebiler, der kører på diesel, og som udleder for mange partikler, får fra 1. januar 2010 et tillæg til vægt- og ejerafgiften på 1.000 kr. årligt. Tillægget gælder de biler, der enten ikke overholder EU-normen om udledning af højst 5 mg partikler pr. kilometer, eller biler der ikke har eftermonteret et effektivt partikelfilter.
Vi ved selvfølgelig godt, at du ikke kan få din brændeovn til helt at holde op med at ryge. Men ny viden viser, at du kan fjerne op til 80 % af partiklerne fra din brændeovn, både udenfor og i din stue, hvis du tænder op på en helt ny måde.
Læs mere om kampagnen
Alt om miljøzoner På dansk