1. Tænd op på en helt ny måde 2. Brug kun tørt træ 3. Sørg for rigeligt luft 4. Røgen skal være næsten usynlig
Tjek om røgen er næsten usynlig Når der er gang i brændeovnen, bør du selv gå udenfor og tjekke, om der kommer synlig røg op af skorstenen, og om det lugter. Du kan både se og lugte, hvis der er noget galt.
Synes du, det lugter grimt, så gør dine naboer det nok også, og der er stor sandsynlighed for, at der er for lidt luft til brændet, at brændet ikke er tørt nok, eller at du gør noget andet forkert.
I værste fald kan forkert fyring føre til skorstensbrand.
Lær din brændeovn at kendeHvis du ikke er helt fortrolig med din brændeovn, er det en god ide at tjekke røgen flere gange under fyringen. På den måde lærer du din brændeovn at kende, og du er hele tiden sikker på, at lufttilførslen er i orden, og mængden af brænde korrekt.
Hvis der stadig er problemerHvis fyringsrådene ikke hjælper, så spørg din skorstensfejer. Måske er det din brændeovn eller skorsten, der er problemet.
Vi ved selvfølgelig godt, at du ikke kan få din brændeovn til helt at holde op med at ryge. Men ny viden viser, at du kan fjerne op til 80 % af partiklerne fra din brændeovn, både udenfor og i din stue, hvis du tænder op på en helt ny måde.
Læs mere om kampagnen
En brændeovn skal have den rigtige størrelse i forhold til husets varmebehov.
Her kan du beregne størrelsen, før du køber
Korrekt fyring handler om meget mere end at kende sin brændeovn.
Korrekt fyring starter med den måde, du behandler brændet og slutter først, når røgen har forladt skorstenen og er opløst i vinden.
Se Miljøstyrelsens information om korrekt og miljøvenlig fyring.