Spørgsmål og svar om udvidelser af husdyrbrug

Miljøstyrelsen offentliggjorde i starten af marts 2011 en oversigt over udviklingen i husdyrtrykket. Oversigten er en del af aftalen mellem Miljøministeriet og KL om hjælp til kommunerne til behandling af husdyrsager, som Natur- og Miljøklagenævnet har sendt retur til kommunerne med krav om fornyet sagsbehandling.

Natur- og Miljøklagenævnet har ophævet adskillige afgørelser om husdyrbrug, som kommunerne har truffet. En række kommuner efterlyste tidligere på året i pressen yderligere data om husdyrtrykket i deres område for at kunne genbehandle de sager, som klagenævnet har hjemvist.

Et andet aktuelt emne i pressen er de krav, som stilles til husdyrbrug om ammoniakfordampning for at beskytte sårbar natur, og husdyrproducenternes manglende mulighed for at få erstatning af den grund.

Her på siden kan du få svar på nogle af de spørgsmål, som ofte rejses i pressen, om udvidelser af husdyrbrug.

Data om husdyrtryk

Hvad er Miljøstyrelsens oversigt over husdyrtrykket?

Miljøstyrelsens oversigt over husdyrdyrtrykkets udvikling i kystoplande er en service til kommunerne, som skal lette deres arbejde med at følge udviklingen i husdyrholdet i de områder, der afvander til alle landets fjorde og havområder. Den viser hvor mange dyr målt i dyreenheder, der år for år står i et område fra og med 2007. Kommunerne har brug for at kende udviklingen i husdyrtrykket ved behandlingen af ansøgninger om at udvide husdyrbrug. Oversigten er lavet ud fra offentligt tilgængelige data i Det centrale Husdyrbrugsregister (CHR), og den vil blive opdateret årligt i samarbejde med Statsforvaltningen Nordjylland på jordbrugsanalyseportalen: www.jordbrugsanalyser.dk

Hvordan er afgrænsningen af oplande til vandområderne sket?

De områder, som oversigten over udviklingen i dyretrykket viser, er de såkaldte kystoplande. Hele Danmark er opdelt i 143 kystoplande. Kystoplandene er det detaljerede niveau af oplande i vandplanerne

Derfor er oplandene til større vandområder, som f.eks. Limfjorden og Vadehavet, opdelt i mindre, lokale oplande til f.eks. Hjarbæk Fjord og Juvre Dyb. Det er nemlig nødvendigt, at kommunerne kan følge udviklingen i dyretrykket, også til mindre, lokale dele af et vandområde, for at kunne foretage de nødvendige vurderinger.

Hvis dyretrykket således stiger lokalt i oplandet til et af disse mindre vandområder, vil nitratudvaskningen til området kunne skade lokalt i vandområdet, også selv om udvaskningen til hovedområdet som gennemsnit ikke stiger for meget. Derfor er det miljømæssigt bedre at bruge disse mindre vandområder, fordi større krav herved kan målrettes til husdyrbrug i netop disse mindre områder. Hvis Miljøstyrelsen havde valgt inddelingen efter vandplanernes hovedoplande (som der er 23 af), ville det ikke kunne sikre, at habitatvurderingen i forhold til Natura 2000-områder ville være tilstrækkelig

Havde kommunerne forvejen de tilgængelige data til at lave habitatvurderinger?

Kommunerne kunne i forvejen hente de nødvendige informationer på disse to hjemmesider:

Information om antal dyr: Centralt Husdyrbrugsregister 

Information om afgrænsning af vandoplandene: Forslag til vand- og naturplaner

Inden Miljøstyrelsen udarbejdede den samlede oversigt over udviklingen i husdyrtrykket, var der kommuner, der selv sørgede for at få lavet den nødvendige oversigt til brug for sagsbehandlingen – med udgangspunkt i de to dataregistre.

Bliver administrationen tung for kommuner der også har brug for informationer fra nabokommuner?

Kommunerne har ikke brug for informationer fra nabokommunerne, for de kan hente information direkte fra det Centrale HusdyrRegister (CHR) for de relevante oplande uafhængigt af kommunegrænserne.

Vil uenighed blandt kommunerne om datagrundlaget for dyretrykkets udvikling skabe administrativt bøvl? Hvis f.eks. én kommune vil bruge CHR-registret, en anden Danmarks Statistik og en tredje egne registreringer fra tilsyn med landbrug.

Som det fremgår af Miljøstyrelsens digitale husdyrvejledning fra juni 2010 er det Miljøstyrelsens klare vejledning, at data fra det Centrale HusdyrRegister (CHR) lægges til grund for vurderingen af udviklingen i husdyrtrykket. Der vil ikke være behov for, at kommunerne udveksler informationer om udviklingen i husdyrtrykket.

Hvorfor hjemviser Natur- og Miljøklagenævnet så mange sager?

Grunden til at klagenævnet hjemviser sagerne til fornyet behandling i kommunerne er, at de kommunale afgørelser er ugyldige på grund af de utilstrækkelige vurderinger, der ikke lever op til de regler i husdyrbrugloven og habitatbekendtgørelsen, der fastlægger krav til vurderingerne. Disse regler har været gældende siden 2007. Det slår nævnet i øvrigt også selv fast i en nyhed på sin hjemmeside.

Er det Miljøstyrelsens nye vejledning om nitratudvaskning, der gør at der hjemvises så mange sager?

Nej. Det har været nævnets praksis siden 2007 at hjemvise sager, hvor kommunen ikke har lavet en tilstrækkelig vurdering af husdyrbrugets påvirkning af Natura 2000-områder. Men med Miljøstyrelsens nye vejledning, som blev offentliggjort i sommeren 2010, kan nævnet lettere henvise til, hvordan kommunerne konkret kan lave en tilstrækkelig vurdering.

Hvad skal der ske med de mange sager, der er hjemvist til kommunerne?

Kommunerne skal genbehandle ansøgningen efter de regler, der var gældende på ansøgningstidspunktet. Det betyder blandt andet, at de regler om det generelle og specifikke ammoniakkrav, der var gældende på ansøgningstidspunktet skal lægges til grund. Er ansøgningen eksempelvis indkommet i 2008 skal det generelle ammoniakkrav om 20 pct. ammoniakreduktion lægges til grund og bufferzonereglerne der var gældende beskyttelse af specifikke naturområder skal lægges til grund.

Skal kommunerne følge Miljøstyrelsens vejledning?

Vejledningen beskriver en metode til, hvordan kommunerne kan vurdere om et husdyrbrugs nitratudvaskning kan være skadeligt for Natura 2000-områderne. Vejledningen lever op til Danmarks forpligtelser efter EU’s habitatdirektiv. Kommunerne er ikke juridisk bundet til at følge vejledningen, men er til gengæld bundet til at vurdere nitratudvaskningens påvirkning af Natura-2000-områder efter Habitatbekendtgørelsen. Kommunerne skal vurdere både projektets egen skadesvirkning på et Natura 2000-område og se projektet i sammenhæng med andre kilder der påvirker området.

Krav om ammoniakfordampning

Hvorfor giver staten ikke erstatning til husdyrbrug, der må lukke pga. krav efter husdyrgodkendelsesloven, når der ydes erstatning for indgreb som sprøjtefri zoner ved vandboringer?

En afgørende forskel på de to situationer er, at husdyrgodkendelseslovens krav stilles som betingelser, når landmanden selv søger om at få lov til at udvide sit husdyrbrug. Det vil sige, at kommunerne ikke ændrer eller griber ind i den eksisterende drift, men at der er betingelser landmændene skal opfylde for at få lov til at udvide produktionen. Der ydes kompensation til landmænd, når der er tale om sprøjtefri zoner ved vandboringer. Det sker, fordi man her griber ind i en eksisterende drift.

Hvor mange landmænd bliver ramt af kravene efter husdyrgodkendelsesloven?

Langt de fleste landmænd som søger om godkendelse af husdyrbrug kan leve op til husdyrgodkendelseslovens krav. Men nogle få husdyrbrug er placeret så tæt på sårbar natur, at det ikke vil være muligt for dem at leve op til kravene. Husdyrproducenten har dog stadig mulighed for at udvide sin produktion, men må så finde en anden placering på sin landbrugsbedrift, hvor det kan lade sig gøre.

Hvordan kan det være, at en landmand i et Natura 2000-område ikke kan få tilladelse til at udvide sit husdyrbrug, selvom udvidelsen nedsætter ammoniakudledningen betragteligt?

I de sårbare Natura 2000-naturområderskal man meget langt ned med sin forurening for at få en miljøgodkendelse. Problemet er, at man forlænger anlæggets levetid betragteligt, når man giver en miljøgodkendelse. Dermed risikerer man at miljøgodkende en større produktion, hvor forureningen godt nok mindskes, men stadig er for stor i forhold til hvad naturområdet kan tåle. Det kan betyde, at forureningen kan fortsætte på et for højt niveau i endnu længere tid. Det udelukker ikke, at husdyrbruget kan fortsætte produktionen indtil staldanlæggene er nedslidte. Derefter må nye investeringer i produktion flytte til mindre følsomme områder.

Er det nye miljøkrav, der lukker husdyrbrugene?

Nej. Der har i mange år været krav om en habitatvurdering af Natura 2000-områder, når en husdyrproducent søgte om udvidelse. Folketinget vedtog den 10. februar 2011 en ændring af husdyrgodkendelsesloven (det såkaldte L12). Ændringen betyder, at der kommer skrappere krav til de mest sårbare naturtyper, men samtidig bliver det langt nemmere for kommunerne at afgrænse hvilken natur, der skal beskyttes efter husdyrgodkendelsesloven. Ændringen betyder samlet set større klarhed for husdyrproducenterne om, hvor det kan lade sig gøre at udvide et husdyrbrug, og hvor producenten er nødt til at finde en anden placering.